I år 697 fpv, stifter Alprill sin troldmandsorden, af hovedsagelig Diokon elvere og nogen halv diokon elvere. Denne orden, bliver grundlaget for hans enorme magt base i Diokon, og ordensborgen bliver opført i Rafangal. Dette sker på baggrund af krigen imod den hintiske konge, og Alprill føler ikke der er ro til at få lagt et grundlag, for en orden i en krigszone. Det var egentlig hele tiden meningen at Ordenen skulle flytte til Diokon, men dette bliver aldrig gjort.

Den første ordens mester Amistor Garla, ligger bogstaveligt talt hele hans liv og sjæl ind i opførelsen af ordensborgen. Hans mesterværk og evige arvestykke til hans ordensbrødre- og søstre.

Hans værk bliver formet af sten fra Kuldebjergene, sandsten fra Solens Ambolt (i Zahkara) og fra Fedtsten fra Revøerne. Han sørger for at ligge magi, og beskyttelse ind i fæstningen, og sammen med Alprill laver de hemmelige passager, og steder hvor kun deres rene æt kan vandre.

Selve ordenen får en stor tilgang, af troldmænd og lærte fra hele verdenen. Mange af dem som bliver medlemmer, ser op til Alprill eller så er de flygtet fra samfund, hvor de bliver dæmoniseret pga deres evner. Begge slags folk bliver tilgodeset, også selv om de er mennesker. Alprill får sorteret i rækkerne og i år 451 fpv, under udpegelsen af Stormester Konstantin Duriedez, er der næsten 200 troldmænd under Alprills kontrol. Dog er det kun knap halvdelen af disse som er Diokon elvere. Konstantin dør, kort tid efter men inden han peger på hans loyale lærling Jarque Stormhjerte, som ny ordensmester. Og Jarque bliver det første menneske der bliver Ordensmester for Den Røde Hånd.

Jarque indfører mange nye regler, og sørger for at steder i biblioteket som kun var tiltænkt Diokon elverne, bliver åbnet for menneskerne. Alprill er dog meget tilfreds med Jarque i en helhed, og da ordensmesteren understreger sin dødelighed, ved at lave en Boron Pactum, bifalder Kejseren dette. Kejseren mener, at hans offer er et billede på hans loyalitet for ordenen og ham. Jarque lærling tager dette til sig, og omfavner det farlige ritual, men Jarque forsøger at stoppe ham. I deres kamp, får Jarque knust sin sjælesten, og Rasputin fanger resterne af han sjæl, før den går til Boron. Rasputin bruger hans sjæl til at lave staven Obsidian Kvisten, staven der bliver varermærke. Den magtfulde diokon halvelver, bliver ny ordensmester. Dog er det ikke noget den hårde kerne af Diokon elver bistår, eller kejseren, så der udbryder en lille krig imellem ordenens medlemmer.

Alprill får afsat Rasputin og Jolkan overtager embedet. En nem og naiv leder, som nemt kan styres af Diokon elverne og der med at holde menneskefløjen i skak. Rasputin har gjort et stort indhug på elverne i ordenen, og de interne stridigheder forsætter. For elverne mener det er Rasputins menneske side, der forrådte ordenen, imens menneskene mener det var diokon elveren i ham der gjorde dette. Årene efter var hårde ved ordenen. Alprill brugte mindre tid på ordenen, og tilgangen af nyt blod lå på et meget lille sted, og omkring 45 fpv, står der blot 12 elvere, 9 halvelvere og omkring 45 mennesker tilbage af den stolte orden. Kejser Portvind var ved at rejse sig, og Alprill var ikke over lykkelig over dette, så han begynder at hverve til hans orden igen. Kanopra går sammen med den røde hånd for at finde nye lærlinge til den kommende krig. Ordensmester Ambrosius Ulv, sørger for at gøre ordens image, lidt bedre. Og omkring år 12 fpv, tæller orden igen over 130 medlemmer. I den store krig imod Kapris, Hinterland og Portvind var de en gennemgående styrke, der ALTID gjorde en forskel, og var en trussel. Ordenen fik en genrejsning, og årene efter var Kejser Alprill, en magtfuld mand der brugte Den Røde Hånd som hans egen elite tropper, og sammen med Kejserhøgene, var de den diokonske styrke.

Ordensmester Ambrosius dør, under mystiske omstændigheder, men man finder hurtigt ud af at tre medlemmer (Taek,Zander af Himmeltårn og Irna Sommerregn) som Kanopra var med til at udpege i sin tid, har stjålet skatte og myrdet adskillig andre medlemmer. Den Røde Hånd starter en lille krig imod Kanopra og hans Grønne Cirkel, men den hjælp som ordenen havde håbet at få fra ALprill udebliver, og ordenen bliver sat under et enormt pres. Den Grønne Kogler river Den Røde Hånd rundt, ikke kun fysisk, men også politisk. Den Røde Hånde kan ikke finde sit fodfæste, og ordenen kan ikke pege på en stærk leder. Det ender med at Ordenen bliver forvist fra Rafangal, og ordenen går mere eller mindre i eksil. Indtil Magda af Heksebjerg, står frem og hjælper hendes orden, hun får afvist Kanopra intriger, og ordenen bliver genindsat i år 72 epv i Rafangal. Dette sker dog ikke uden dramatik, der udgydes blod, og Den Grønne Koglers agenter og sammensvorne bliver sendt igennem alle smertens facetter. Magda forsatte som Ordensmester frem til hendes død, på flammerne i Ulvehavn. Hendes pagt med Bajar, gjorde det af med hende, og hendes ordensbrødre og søstre var ikke så vilde med at hjælpe hende.

Ordenen gennemgår en reformation under den nye ordensmester Ishram den Mørke, han omdanner ordenen til en mere ”folkelig” indgang til lærdom. Han får gennemtrumfet en aftale med Kong Frederik, og han får sammen med den ny udnævnte byfyrste stik på byen.

Orden står nu med kun 4 diokon elvere som medlem, og har omkring 40 medlemmer. Der er også 5 halvdiokon elvere.

Ordenen har 5 principper de arbejder under, og hele tiden er det disse begreber deres lærling og styrke bygger på. Dette er faste principper, der er skabt for at holde hinanden kraven og sørge for maksimal fokus på den opgave de står overfor.

   Indsigt. Tro på noget, og du kan tvivle, men ved du noget har du indsigt.
   Tid. Man kan gå i hånd med livet, men ingen kan gå i hånd med tiden
   ærbødighed. I al viden er der mål, men ingen kan nå alle mål.
   Respekt. Man kan være en dygtig troldmand, men der er altid en der er mere end dig.
   Udholdenhed. Ord for ord udvider vi vores horisont, men hvile er også visdom.

Det er leve ord og filosofi. Og hver af de 5 tårne der ligger som finderne fra Håndens Have, er symbolerne for ordenen.

Ordenen er ældgammel, og igennem mange hundred år, har Alprills troldmænd samlet et utal af bøger, hemmeligheder, opskrifter og magiske objekter. De er alle kortlagt, og studeret nøje. Mange af dem er begravet u dybe huler under fæstningen, beskyttet af symbolik og formular. Men andre er ting som enten ikke er helt undersøgt, eller som ordenen bruger.

Der er en del bøger som mange troldmænd, ville dræbe og myrde for. Bøger som stammer tilbage til Ishrarins tid. Hylderne i fæstningen rummer mange af de helt store værker, af mægtige og berygtede forfattere.

Ishrarin, Ragnar, Zhalakin, Teilesa af Solen, Paliac og Raul & Cassandra, bare for at nævne nogle få.

Der er som sagt et utal af objekter. Som medlem af ordenen har man set Obsidian (kvisten) Staven, den fine og tynde sten pind, som Rasputin fik skabt af sin mesters sjæl. 2 af de notoriske Valdemar Kortsværd ligger i forvaring hun ordenen, og Skovenes Sejl er også under lås og slå.

Mange hellige værker ligger også gemt på hylderne. Både de hedenske og oldgamle afskrifter af De Hvide og Sorte bog. De originale værker forsvandt sammen med Kanopra forræderi. Biblioteket har også en kopi af Rimfrost og den forbandede bog, Ringe i Vandet. Fæstningen rummer også, opskrifter på gamle sort cirkel symbolik, druidernes symbolik og alkymi fra Archmedes tid. Kort og optegnelse fra gamle ruiner, og teorier omkring de 4 søstre.

Selve fæstningen er nu en hul skal, hvor ordenen i mere eller mindre hemmelighed mødes. Efter kongen og kirken har bedt Rafangal om at tage afstand fra kogleri, så er koglerne i stormvejr i byen. Det nye byråd, har gjort byen til en universitets by, og Den Røde Hånds indflydelse skal nu holdes i stilhed og i skyggerne. Borgen står der stadig, men der mangler noget. Der er ikke den styrke i fæstningen som der engang var, rum, sale og gange i bygningen har mistet lidt af den udstråling. Byen har dog stadig en stor respekt for Den Røde hånd, men slet ikke på samme måde som tidligere.

Der er kun et rum tilbage, hvor mennesker ikke kan gå ind. Rummet indeholder mange af de skatte som Alprill efterlod sig, da han blev slået ihjel.

Igennem den indsigt du har givet mig mester, så har jeg alle værktøjerne til at ophøje mig over dig og dine infantile metoder. Ja, måske endda ophøj mig op over kejseren.

   Rasputin den Sortes sidste ord til hans mester. 

Jeg giver mig til indsigt, jeg offer tid, jeg viser ærbødighed, og vil skabe respekt, og holde udholdenhed.

   Den Røde Hånds Ordens Ord, af Kalkan Stormhjerte.- første lærling af Amistor.