De mange doktriner under Mishras vælde, er underlagt den forståelse at Mishra er den store moder og skaber af mennesket, og alt hvad der er godt og rent. Der er mange nuancer i denne forståelse, og hver eneste doktrin er der en unik tilgang til verdenen, og hvordan mennesket skal fungere i samfundet omkring kapilaren. Hun er den centrale person i alle doktrinerne, men som udgangspunkt er kapilaren tilbeder af et doktrin, den tolkning af troen, og ikke af kapilarens egen forståelse af troen og Mishra. Hovedelen af de doktriner som er lavet i Mishras nåde, er personer som er nævnt i Ulvekvadet (Mishra religionens helligebog), eller i andre endnu ældre skrifter om troen. Enkelte er dog helgen af Mishra som først senere er blevet anerkendt.

Orzhov

Doktrinen er en fortælling og filosofisk forståelse af menneskets plads i forhold til Mishra og Sishra. Hvordan man bekæmper alle fjender af hende. Specielt Walkra og hekse. Orzhov har en forståelse af verdenens dystre sider, og hans rejse med Hzekiel og senere Erasmus lærer hvordan koglere og hekse kan bekæmpes. Rædslerne i verdenen er hvad doktrinet forsøger at bekæmpe, han nyder styrken i troen, og mener at vi som mennesker kan bryde mørkets lænker igennem bøn og tro til Hende. Han forstår det komplekse og indviklede i mørket, og hvordan man kan blive forrådt. Orzhov er en forståelse af vi som mennesker kan fungere i dette mørke, hvis man har troen i sit hjerte. Orzhov så en del forfærdelige ting i hans rejser med englen Hzekiel, og efter hans død var Helgen Erasmus med til at formulere hans eftermæle og der af denne doktrin. Orzhov har en ufravigelig tro på at mennesket, det rene menneske, uden kogler blod har den rette støbning til at bringe Mishra ære. Verdenen som den ser ud her er i alt sin storhed, smuk og fantastisk, og dette er alt sammen pga Mishra. Så nu er det kapilarens opgave at beskytte Hendes skaberværk.

Synspunkter

Hekse, Walkra og koglere, er fjender af Mishra og der af ham. Han mener at en kapilar – skal bekæmpe disse med alle midler, da de er roden til alt ondt.

Tegn

• Muligheden for at rådgive andre, at lede dem bort fra katastrofer. Han gav Hzekiel fejlinformation, da de skulle bekrige den mægtige drage Irrexia. Her bliver Hzekiel såret, og det samme gør Orzhov. Og imod bedre råd bliver han såret, og dør 6 dage efter af hans banesår.
• Tallet 6. symbolisere de sidste 6 dage af hans liv, og de 6 dage hvor han beder både Mishra og Hzekiel om tilgivelse. 6 tallet er en evig forbindelse til Orzhov, og vil være et vigtigt syn, og noget en kapilar skal se efter.
• Eder og loyalitet – med det i mente, at Orzov døde, da han misforstod en ordre. Derfor ikke blind lydighed. Kapilaren vil derfor være nødt til at fortolke en evt. ordre, og mærke efter om dette er en vej der kan fejle eller egentlig er et tegn fra doktrinet.

Bønner

Orzhov er fokuseret på at beskytte menensket imod koglere og hekse. Han er god til at give en beskyttelse som er passiv, og nyder at være forberedt. Absolutionen er klart der for at bekæmpe samfundets korruption, imens den dybeste bøn er der for at beskytte det som man værdsætter allermest, nemlig ens kirke eller hjem.

1. Absolution
2. Helligdom
3. Afsværgelse
4. Ofring
5. Kald Hjerte
6. Sanktorium

Erasmus

Eramus er beskrevet som det rene menneske. Han virker i religionen som et moralens vogter, og han betror sig gerne til livet og menneskets eksistensgrundlag. Hans gøren og laden igennem hans levetid, var fyldt med angst og tvivl forhold til Mishra. Men Orzhov gav ham viljen til livet tilbage, og med den vejviser i hans liv, fandt han en rute igennem mørket. Men efter hans rejse med Orzhov, gik det op for ham, at mennesker er også mere og meget andet end troende. Jovist skal finde Mishra i sit hjerte, men at være forbandet, forladt eller forrådt af dem man elsker, gør ikke man skal smides væk på en mødding. Erasmus er ofte beskrevet som en gammel og vismand som med hans doktrin har vist vejen for Erasmus ordenen, som tror at kapilaren er den sande, og den eneste der burde udtale sig om Mishras ord. Han mener man som kapilar skal vejlede og så derfra lære mennesker at deres veje kan dreje alle mulige veje rundt om skæbnen, men skæbnen kommer og tager én til sidst, men denne skæbne er ikke farlig, ikke noget man skal frygte. Da det er Mishra der har skabt denne skæbne for alle mennesker. Nu er det menneskets tur til at rejse sig, og blive vejledt af en kapilar, så Hendes lys skinner for de rette mennesker. Erasmus mener dog at dem som er forbandet eller forhekset, skal fjernes. De er fortabte, men hvis de anger vil deres skæbne stadig se igennem blive formet for dem de elsker, men deres sjæl er tabt.

Synspunkter

Erasmus kapilaren, har en række udfordringer. Da den store helgen, har en række konfliktsøgende problemer hvor mennesket er vigtigt, men man skal stadig være en ledestjerne imod en skæbne som er skabt Mishra, og ikke er defineret.

Tegn

• Stædighed, renhed i troen. – Man er den sanden troende, og Erasmus er primuseksemplet på dette. Han er ren og dydig. Han er den sande kapilar, og man skal som kapilar af dette doktrin
• At vaske sig, eller at vaske ting generelt. Erasmus har flere gange igennem Ulvekvadet, altid været ren, hans tøj er altid beskrevet som rent, og han nyder det rene og pæne.
• Folk der giver andre råd. Man skal guide de mennesker der er fortabt, eller med andre ord, dem som ikke er kapilar.

Bønner

Bønnerne dette doktrin indeholder har et fokus på at hjælpe mennesket, og helbrede de sår man har fået. Der er en række magtfulde bønner, som igennem den rejse man tager kapilar i dette doktrin, ser man hvor Erasmus vil gøre alt for mennesket, og den rejse kan hurtig splitte et menneske da det ikke er nemt.

1. Bøn
2. Apostlens Mod
3. Lindring
4. Livsdræn
5. Velsignet Jord
6. Genopstandelse

Vindras

Vindra er manden der om nogen fortæller om diversiteten i mennesket, og hvilke farer en sand troende kan møde. Han rejser med sin ven Valerius, og de to møder uendelig mange farer. Han er igennem kvadet altid beskrevet som en gammel og vis mand, der altid har et svar, eller i hvert fald ved hvor han kan finde det. Han mener at religionen og kirken kan noget sammen, og de skal forenes styres og ledes af mænd. Hans syn på kvinder ikke positivt, og alle de passager i Ulvekvadet Vindra er en del af og hvor der er en fjende, er disse altid kvinder. Enten hekse, koglere eller dæmoner i stikkelse af kvinder. Han mener manden er den sande, og Mishra har valgt Hendes udvalgte tilbeder, og der er endda dele af meget fanatiske vindraxis munke, der mener kardinalordenen, er med til at vælge den som skal vie sig med Mishra, og blive den som skal være Hendes ærede konge. Men det er noget der er underspillet, og ses som en fundamentalistisk tolkning af Vindras ord i Den Hvide Ulvs Krønike. Her står der:

Hende, min frue og skaber, skal hverve den bedste og stærkeste helt og beskytter. Ikke blot af templet i Hendes lys, men verdenen som Hun har skabt. Hun er min hersker, men som manden i kæd og blod er jeg også hersker af skabelsen, en skabelse jeg skal forme – Vindra- ”Den Hvide Ulvs Krønike”

Vindra er den grundlæggende doktrin for Vindraxis ordenen, men langt de fleste medlemmer af denne munkeorden er ikke kapilar, derfor er der to segmenter i denne kapilar, den ene er at man ikke anerkender kapilaren som en vigtig del af kirken. Man kan sagens som troende og mand, være en del af kirkens ledelse. Det andet segment er at kapilaren skal være en slave under kirken. Bruge den indsigt til at hjælpe kirken, og forme politikken. Der er en splittelse i denne forståelse, og selv Vindra er et kompromisløst væsen, som former kirkens og menneskets forenelighed. Vindra står for sammenholdet og religionen, og i mindre grad åndeligheden man finder i andre doktriner.

Tegn

• Bøger, skriveredskaber. Vindra er altid beskrevet i fortællingerne som en der noterede og sørgede for at nedskrive diverse sagn og historier.
• Det at opføre en kirke. Dette er den grundlæggende del af Vindra og Vindraxis ordenen. At kunne samle mennesker, og lede dem og lade dem tilbede Mishra under ordnede forhold.
• Politikere. Vindra har altid været leder, en med en sølvtunge. Fortællinger om hvordan mennesket skal styres, og dette gøres igennem den som er klogere og stærkere.

Bønner

Vindras doktrin, er i den ånd at man skal lede og forstå mennesket. Man skal nyde at man er overlegen når man er det, og man skal sørge for at finde styrken i religionen og samhørigheden, og derfra rejse sig.

1. Bøn
2. Dogmatisering
3. Gudslys
4. Lindring
5. Værn
6. Tvang

Josax

Josax er en vigtig person i mennesker kvadet. Han er en del af det doktrin der fortæller om forfald og forfængelighed. Han bliver brugt som skræmmebillede, og i hans billede er der skrevet et doktrin som fortæller hvordan menneskets kan tilbede Hende uden at holde fast på de gængse normer. Doktrinet er meget sjældent og Josaxs fald peger på en forfærdelig skæbne. Dette er religionens sorte får, han er en helgen fra Ulvekvadet, der er en helt i nogen dele, og skurken i andre. Han falder i lænkernes bog til Walkra, vender ryggen til Hzekiel og myrder Orzhov. Men hans status som helgen og helt i Mishra religionen bistår. Da mange mener han ofrede sig, så Hzekiel kunne vende tilbage til Mishra, og mange mener ligeledes at man skal se Josax som to mennesker, et hvor han er den store og hellige kriger for Mishra, og den del hvor han er faldet til Walkras mørke. Men flere historier peger på at hans fald ikke var irrationel, men en del i en plan for at få Walkra religionen til at styrte sammen indefra, ved at skabe relationen med Romill. Derfor ses han ofte som en selvofring, og helgen med alle de rette forudsætningerfor at give storhed til Mishra. Som kapilar af denne doktrin, er man ofte et udskilt menneske og en paria, men doktrinet vil altid søge imod den forståelse at det man gjorde, var for Mishra. Når alt kommer til alt, er denne doktrin ikke Josax selv, men Mira Torgen, som var hans datter. Hun nedskrev alt om hendes far, og hun er den som giver kapilaren kræfter. Men billedet man får af denne doktrin, er Josax, og hans styrker, og hans fortælling. Ikke Mira. Netop hans relation med guddommen Romill, gør hans rejse endnu mere unik, og hans retning i troen er meget tabu belagt.

Tegn

• Muligheden som Mishas gave til mennesket. Josax ofrede sig selv, og blev den store helt i Vindras bog, og med den gave han sendte til mennesket i form af hans liv, symboliseres i dette tegn.
• Figner – Josax ofrede sin tro ved et figne træ, det var en meget ikonisk scene der emmer af patos og religiøsitet.
• Vand der smager af blod. Som en del af historien om Josax, er at han drukende sin kone, og altså Miras mor, i en flod, Denne flod var fyldt med døde kroppe. Og derfor er smagen af blod relateret til dette.
• Krage – I det førnævnte fignetræ, var kragerne der en slags budbringer, det var krager der fløj til Mira da hendes far gav op og lod Walkra overtage hans sjæl, og det var krager der fortærrede hans krop, da Walkra valgte ham fra igen.

Bønner

Mira, eller rettere Josax doktrin, indgår i en forståelse, at mennesket skal ofre sig selv, skabe sig selv på ny og fremstå som det hele menneske. Tvinge sin vilje igennem, se menneskets svagheder, og heale de sår der er.

1. Dogmatisering
2. Rædsel
3. Lindring
4. Historie fortæller
5. Ofring
6. Tvang

Hzekiels(Arikius)

Doktrinen som de fleste kapelarer får tildelt som en del af deres oplæring i Runxelion ordenen eller i Andreasborg. Bønnerne i doktrinen afspejler afskrivningerne fra den Hvide Bog af Stormester Arikius Stormskjold, og sammen sætningerne af Hzekiels dydsmønstre og hans viljens ord er blevet grundsten i en sand Mishra kapilars filosofi. Billedet af den perfekte skabning, den unikke engel, og Mishras første kriger imod mørket. Dette doktrin er mere en tilbedelse af denne engen, mere end dette er en anerkendelse af Arikius arbejde. Arikius blev kaldt den gale munk, da han var den første der opdagede disse doktriner. Da kapilaren mistede deres kræfter omkring år 130, da Roskwa blev født, var der en del panik. Men Arikius tolkede dette som en god ting, og sammensatte dette doktrin, til alle der ville lytte til hans gale fortællinger. En fortælling om at kræfterne han besidder, ikke tilhører Mishra men Hzekiel, og hans vilje er den som manifesteres i mennesket når troen er ren. Arikius tager på ingen måde ære af hvad Hzekiel har gjort eller vil gøre, men han sætter sig selv i en position så han er den udvalgte af ærkeengelens vælde. Han er hans herold, og hans rådgiver, han vil være den nye Erasmus. Ham som skal guide og lede mennesket imod Mishras lys, og lade Hzekiel være Hendes enerådig kriger imod mørket. Han fortæller i hans doktrin hvordan mennesket skal være i stand til at give afkald på sin egen vilje, for netop at kunne tage Hzekiels vilje til sig. Der er en bred anerkendelse i kirken at denne doktrin, er den første, og men også den klart mest kaotiske.

Tegn

• Tallet 12 (antallet af skabelsestavler, antallet af sår Hezekiel får før han forsvinder fra ulvekvadet, antallet af kampe med Baratuz, de 12 engle, som hjælper Hezekiel med at besejre urdragerne). Hele konceptet med 12 tallet som en central forståelse af doktrinet er vigtigt. Da man beder 12 gange om dagen til Hzekiel og Mishra, man forstår alt ting skal gå op i 12, og man skal forstå verdenens central matematiske systematikker i 12. Dette kan sagens drive en kapilar vanvittig, og man skal ud fra dette gerne underbygge hvad 12 tallet betyder i både dagligdagen og meningen med ens eksistens.
• Lys, der falder gennem skyer/lyskegler i kirker (Hzekiels ledende lys). Hzekiel er lysbringeren. Han er strålen af lys der varmer ens kinder en kold vinterdag, og lyset fra Hende, er lyset som Arikius ser som Hzekiels.
• Slagsværd. Det ikoniske våben, brugt af Hzekiel på alle afbilleder. Den lysende og flammende sværd der skærer alle Mishras fjender ned i hobetal.

Bønner

Hzekiel har altid været forrest i kampen imod mørket, og dette afspejler hans bønner ligeledes. Hvis man går helt ind i doktrinet finder man den magtfulde bøn ved navn Himmelport. Og man kan som Kapilar gøre det samme som Hzekiel selv, kalde på frænder fra Mishra så de kan hjælpe i kampen.

1. Absolution
2. Dogmatisering
3. Vrede
4. Gudslys
5. Renselse
6. Himmelport

Baratuz

Baratuz eller Barals doktrin er en antagelse af menneskets mørkeste sider, doktrinen er skabt af Wilhelm af Vinterkro, og hans indsigt er blevet nedskrevet af Athenisius Hopel i hans vanvid nedskrev han denne doktrin i hans egen blod på vejen uden for Andreasborg fået vist Wilhelms radikale tanker. Doktrinet er en dyster fortælling om menneskets evne til at finde laveste fællesnævner i kampen om dennes egen eksistens. Athenisius gjorde aldrig doktrinen færdig, men man siger den er færdig, og de kapilar der dykker ned i fortællingen om Baral, og hvad dette væsen eller person gjorde fort troen kommer til at se sandheder omkring hvad mennesket er, og hvordan Mishra har skabt Baral så dette væsen kan dyste imod de sande troende. Kapilaren bliver Barals sendebud, og vil nu give mennesket den udfordring de behøver. Vi som mennesker skal forstå at Mishra ikke kun vil vise os lyset, men også mørket, for uden mørke er lys bare blændende. Vi fortæller os selv at Mishra har skabt os, men egentlig er det de 12 skabelses tavler der har skabt mennesket. Det er det fokus man som følger af dette doktrin skal have, at Mishra skabte tavlerne, men ikke mennesket. Da mennesket er skabt ud fra dem som brugte tavlernes billede. Og dem som brugte disse var Hzekiel og Baratuz. Barals væsen er denne skygge, denne skygge af usikkerhed hvor mennesket kommer fra, men Baral den som skal vise mennesket at de er stærke enerådige til at forme deres egen skæbne. Mishra har skabt Baral for at skabe mennesket komplette eksistens.

Tegn

• Mistro til individ – kampen for at bekræfte sit værd. Mennesket er ikke skabt lige, og vil altid skulle dyste om Mishras storhed, vi som mennesker er hvad Baral kalder den potentielle, og det potentiale er med til at forme den udfordring der ligger i mistroet og at man skal bekræfte sig selv.
• Børns visdom og klarsyn. Ifølge Baral og altså broder Hopel, er børn den nemmeste måde at se Mishras skaberværk. Hver tæt på dem, og føl deres ligefremhed og uskyldighed. (DISCLAIMER GROWN-UPS ONLY. Der er en følelse af pædofili, og det kan sagens, mistolkes, derfor er det vigtigt dette skæres fra hvis nogen spillere omkring bordet er utrygge ved dette.)
• Blinde, lemlæstede, fysisk handicappede – men klart sindede. I de seneste passager i Ulvekvadet, fortælles der historier via tilskadekommet, blinde og handicappet, og hvis man har dette doktrin tæt på sit hjerte, kan man hurtigt se at disse handicappede mennesker, er Barals visdom, og når man tolker dette ind i sin dagligdag, ved man at hans udfordring til mennesket er at få disse fortabte og skadet mennesker igennem livet, på sværeste vis.

Bønner

Baratuz eller Baral er tolket af Hopel som en vis og vigtig personlighed, som er med til at forme mennesket til hvad Mishra ville ønske. Men man ved jo at mennesket ikke er skabt af Mishra. Kapilaren kan nu forme og fjerne de mennesker der ikke er værdige.

SPECIEL REGEL. Den inderste forståelse af bønnen er ikke fundet, og hvis en rolle får nok indsigt i denne doktrin, skal man så tage stilling sammen med rollen hvilke bøn der passer til rollen, og rollens indsigt i Baral, troen og Mishra.

1. Apostlens Mod
2. Relikvie
3. Gudslys
4. Kald Hjerte
5. Tvang
6. UKENDT. Men Wilhelm har fremsagt den sidste bøn, Athenisius har dog aldrig nedskrevet den.

Tvillingernes Doktrin

En uhellig symbiose af to væsner der sammen med Baratuz og Hzekiel var med til at forme menneskets plads. I den Hvide og den Sorte bog er de blot beskrevet som Tvillingerne. Doktrinen er nedskrevet af Cecilie den Gale fra Ulvestad. Hvor hun kom op fra udgravningen i Habimal klosteret med denne doktrins bønner og viden. Cecilie døde kort tid efter hendes nedskrivning, en nedskrivning der blev skrevet med blod fra 8 børn hun havde myrdet.

Doktrinet er en fortælling om to søskende, der igennem historien vågner fra en søvn, et fængsel i deres egne tanker, og en forståelse af de begge er meget magtfulde væsner. Denne sandhed drev Cecilie til vanvid, og i sporene på Roskwas genrejsning, var der pludselig plads til at de to tvillinger ville rejse sig igen. De så hinanden for første gang i hundreder år og det går op for dem, at deres liv er knyttet sammen, de har været taget, taget af deres skaber, lukket inde i deres sind, og nu kan de igen tjene Mishra, skaberen og dette er hvad kapilaren umiddelbart forstår når man kigger ind i dette doktrin. Men de to tvillinger er begge beskrevet mi mange skrifter, mange teorier og deres magtfulde væsen, er fortalt og genfortalt. Nogen mener dette er Baratuz og Hzekiel, men andre på peger forskellen på de to er vigtigt, at det er en mand og en kvinde. Nogen andre fortæller om lermasker, der skjuler noget vigtigt, og krystal blå øjne der ser ud fra mørket. Mange mener dog at de er begge engle, skabt af Mishra, og frataget deres eksistens af en eller anden årsag. Nogen mener at Den ene tvilling aldrig har været fanget imens den anden har været låst væk. Men Cecilie fortæller om de to tvillinger som kaostiske, farlige og smukke. De er unikke skabninger, og det er nok mere Cecilies tanker og hellighed, end egentlig de to engles magt en kapilar kanaliserer, men uanset er der en mørk og uhyggelig sandhed bag disse to væsner. De er de fortabte børn af Mishra.

Tvillingerne er den sandhed som ingen kapilar vil forstå, men alle søger. Da meget af den indsigt som ligger i troen baseres af skriverier efter tvillingernes forsvinding, og derfor er troen defineret af Vindra, Erasmus og Halklan som alle er mange år efter tvillingerne. Så rent religionshistorisk er tvillingerne noget af det ældste man kan dykke ned i.

Tegn

• Bror og søster, som lever tæt sammen. Evt. incestuøst – De er de fortabte børn, de er hinandens akse og styrker. Og hvis doktrinet giver dette tegn, er det meget stærkt og man skal som kapilar søge indsigt i hvad end den situation frembringer. For netop dette tegn, er utrolig stærkt, og skal guide kapilaren imod at finde sandheden om tvillingerne.
• Menneskelig frihed – foragt for autoritet. Mange mener de to tvillinger blev lukket inde af Mishra, fordi de ville give mennesket frihed. Frihed til at udfolde deres potentiale, og se forbi den facade Mishra havde skabt for at beskytte mennesket imod hvad end mørke der ligger bagved.
• Masker og brudte lænker – Masken symboliserer det man skal se forbi, og se virkeligheden som den er. Imens lænkerne er symbolet for at de to er frie, og kan nu hjælpe mennesket på ny igennem kapilaren.

Bønner

Cecilie har fundet disse sandheder, og har flettet de mørke toner ind i en eftergivende og villighed til at offer sig for at finde sandheden. Man skal tvinge de svage og skabe rædsler indtil mennesket indser hvordan verdenen egentlig er.

1. Absolution
2. Vrede
3. Lindring
4. Livsdræn
5. Ofring
6. Tvang

Halfdans doktrin

Halfdan af Trammens bog ”Dæmonens Bøddel”, har grundlagt en tendens i kirken, hvor alt mystisk og magisk skal fjernes med vold og magt. Halfdan var en meget dedikeret kapilar, og hans evner til at bruge hans kræfter til politiske sejre var vel kendt. Hans evne til at vende hver eneste ord som fjende måtte sige, eller beskytte hans frænder imod kogleri var nærmeste legendarisk. Doktrinet handler om hvordan den unge munk fra Trammen i det sydlige Diokon, ser hvordan specielt den Røde Hånd bruger deres magt og indflydelse de har fået fra Kejser Alprill, til at slavebinde hele landsbyer. Han forsøger med hiv og sving at løse disse bånd, først med ord, og sammen med en dedikeret gruppe vinder hans vilje frem, og til sidst må Den Røde Hånd slippe grebet på de mange landsbyer, og den unge munk bliver symbolet på denne sejre. Specielt den måde Halfdan brugte vandet til at stoppe koglernes udbredelse af de forfærdeligheder de vil skabe. Senere bliver Halfdan munk og abbed i et større kloster i nærheden af Bronzeborg, og rejser vidt og bredt rundt, og prædiker hvordan koglere og hekse skal bekæmpes. Ikke blot med våben og flammer, men også med troen. Dette er dog noget der bekymre de politiske kræfter i kirken, da han helt åbenlyst fortæller om hans forbindelse til Mishra og det faktum at han er kapilar. Han bliver dømt for kætteri i år 340 fpv, Hans historie og bedrifter bliver først 200 år senere nedskrevet og tolket som om han var en retskaffen troende, og en person man burde helgengøre. Dette sker i den kirke hvor han afholdte hans sidste prædiken, før han blev persona non grata, nemlig i Reinwad, i det sydvestlige Kapris.

Tegn

• Floder, færger- Det er her hvor Halfdan brugte sin tid i Diokon. Han var i mange år munk gemt som færgemand, og kortlagde de mange medlemmer af Den Røde Hånd, derfor er dette et tegn mand skal være opmærksom på.
• Pludselig tåge – Tågen er den værste fare for en søfarende. Og det er ikke anderledes for Halfdan.
• Han blev også fanget af Heksejægere i en tåge. Det at blive tilbudt skjult eller endog forbudt viden. Viden om sine fjender har altid været en fin balance for mennesket, og specielt for Halfdan. Og derfor er det vigtigt at man skal se efter denne balance.

Bønner

Som person der har dedikeret hans liv til at vise verdenen hvilke forfærdeligheder der er hvis Mishras lys ikke skinner, så er hans bønner ikke anderledes. De fokuserer på at beskytte og specielt renselsen, er den reneste form for frelse i Mishra troen. Og hvis en kapilar bruger denne bøn, er man speciel godt stillet i forhold til Halfdan.

1. Bøn
2. Vrede
3. Dogmatisering
4. Gudslys
5. Afsværgelse
6. Renselse

Halklan

Den gamle abbed fra Sølvborg, der troede på kapilaren var det menneske der stod tættest på Mishra. Over både biskopper og kardinaler. Det var dog kun noget han ytrede sig om indirekte igennem hans mesterværk Halklans manuskript. Halklan havde ikke selv kræfter, men hvis man følger hans tanke om at det rene menneske er udeladt af organisationer og bånd, vil en kapilar stå tættest på Mishra. Dog fornægter han ikke forståelsen af Sishra. Det er vigtigt at have en forståelse af den symbiose der er imellem Mishra og SIshra. Halklans filosofi er at søge troen i mennesker, og ikke bare dømme dem på baggrund af tro og handlinger, men deres menneskelighedog den godhed der kan være i et menneske. Halklan blev i en tidlig alder en del af Mallenbergers hof, mest som en del af det religiøse råd omnkring Hertugen, men senere blev han abbed i det store Sølvulvens kloster. Her fra formede han mange alliancer igennem Nordland, og var med til at heale landet, og inkluderede de mange Walkra troende og de som ikke helt forstod hvorfor Mishra skulle være den tro de skulle tage til sig. Han udmærket sig ved at holde mange møder med stammer og landsbyer som ikke ville knæle til Mallenberger, og til sidst fik lov dem til det. Josef Mallenberger og Halklan skabte en varig fred, og en god forståelse for de ydregående Walkra troende. Derfor finder han også kapilar der vil det åndelige, og at få det rene menneske og altså kapilaren til at forme troen i Nordland. I hans senere værker rækker han også ud efter Sishra troen, og forsøger læge de sår der. Men uden held, og Absolatet finder ud af dette. Han bliver forvist til et kloster i Hinterlandene, hvor han dør af lungebetændelse, i foragt for den kirke der har vendt ham ryggen og dyb depression over der hvor han fejlede.

Tegn

• Kulde. Han døde i det kolde nord, og dette tegn viser gerne at kapilaren enten er ved at fejle i hans billede, eller troen på et projekt er på vej den forkerte vej.
• Tydeligt sorte og hvide toner. At der er en guddom, men det er ikke kun den ene tro der betyder noget. Åndelighed og ægte religiøsitet kan have mange ansigter.
• Tallet 2 eller par. Samhørigheden med Nordland og troen, med Mallenberger og Halklan. Altid kommer i to, var Halklan motto

Bønner

Halklan har en unik tilgang til mennesket, og mener at alle mennesker er værdige, hvis de er rene. Derfor har det syn givet ham en unik bøn, som kun hans doktrin kan formidle. Og når en kapilar bruger denne bøn, er han en del af doktrinet.

1. Bøn
2. Apostlens Mod
3. Helligdom
4. Lindring
5. Livskald
6. Halklans Syn
7. Kald Hjerte

Roskwa

Doktrinet der er baseret på den unge kvinde, der var som en del af ulvekvadet forudsigelser. Denne magtfulde skabning, var igennem alle 4 bøger i kvadet beskrevet som en figur, der ville komme til Perlemåne, og guide mennesket imod sandheden. Mange skriftkloge mener at Roskwa er den som skulle redde troen, dreje den væk fra, materialismen og den magt præsteskabet og adelen har over det almindelige menneske. Noget Dulaix ordenen specielt satte pris på, og var også med til at forene de skrifter med den pige som blev født i hjertet af Diokon i år. En ung pige, der passede med alle de forudsigeligheder der var som i ulvekvadet. Hendes øjne, hendes smil, hendes visdom i en ung alder, og ikke mindst at hun var født i nærheden af Runkelbjerg. En bjergtinde, der flere gange var udgangspunktet for historierne fra Ulvekvadet. Hun voksede op, blev beskyttet af kirken. Men ikke kun af munke, men også af kogleren Uldur. Hans frænder mener at hun kunne gøre en forskel i verdenen. Men Roskwas liv kom i fare flere gange, og blandt andet pga. helten Kimran Dragerytter overvandt hun døden. Nogle år efter, vader hun ind i kong Holkmarks tronrum, og sørger for at Mishra kirken tvinger kongen til at trække sig. Holkmark gjorde som sagt dette, og nu står landet Kapris med et senat og ikke en konge. Roskwa rejser derefter til Zahkara med det formål med at nedlægge koglernes højbord i Huzuz. Mange tusinder drog med hende, og i tre lange år med mange døde, indtager hun både Muluk og Qudra. Disse to byer bliver brugt som brohoved til den forstående krig. Men som legenden siger, tog hun hendes 9 nærmeste rådgiver med ud i ørkenen, og tog sit eget liv. Kun de 9 søstre ved hvad der skete, og hvorfor hun g jorde dette, og det er også disse tre der nedskriver dette doktrin. En lille pige, som går et øde sted. Der hvor hun døde. Religiøse uden symboler. Hele hendes tid som levende, foragter hun alle symboler aft roen. Om det er zirkir eller skind af ulve. Hun vil tilsidesætte det materiale og det onde i det som der symboliseres i disse symboler. Tallet 9. hendes 9 søstre der tog med i ørkenen, og hun gjorde alting 9 gange. Bedte 9 gange om dagen, spiser 9 gange om dagen og hun mente de 9 engle der ikke er navngivet i Ulvekvadet er de sande engle for mennesket.

Bønner

1. Apostlens Mod
2. Dogmatisering
3. Vrede
4. Gudslys
5. Ofring
6. Genopstandelse