Bødler
”Ondskab kommer i mange former, men jeg er klart den værste du vil opleve.”
-Ihm-Fazad, Bøddelmester af Smertens Tempel i Hiyat
Konceptet bødler er svært at definerer. Bødler i vores middelalder verden er udskud og blive set ned på af befolkningen. Det er tit store vanskabte mennesker, der kun har lidt eller ingen moralske og humane forcer. dette syn er ændret i forhold til Perlemåne.
Bødler er et koncept der er en del tanke, og ikke mindst store vanskeligheder med at rollespille. Bødler har en stor rolle i samfundet, mest i form deres position i retssystemet, men også hele ideen omkring deres filosofi og baggrund. Der er en enorm tillid til bødler, og hvad de har sat sig selv og andre igennem for stå hvor de gør. Deres virke og deres motivation for deres arbejder, er baseret på en basal balance imellem pligt, kunst og indsigt. Deres skræmmende og intimiderende ydre, giver dem en hvis form for magt. Deres udstråling skal krybe ind i hjertet på mennesker omkring dem, og deres evne til at fokusere på deres pligt, imens de bruger kunsten, via den indsigt de har og får igennem en session.
Det er vigtigt at understrege, at bødler ikke psykopater der elsker at skade og torturerer mennesker.
De har tre funktioner i et samfund.
De fungere som domsknægte i mindre samfund, og de er med til at løse mindre konflikter imellem bønder og borgere rundt omkring i landet. Disse sager ligger under Bøddelparagrafen.
De fungerer i nogle tilfælde som byvagt kaptajn, eller øverste instans for en vægtertjeneste.
Udfører af rettens straffe, og igennem denen funktion, har en myndighed også mulighed for at udnytte bødlens evner omkring tortur og hans evne til tvinge svar ud af en klient.
Husk smertens lærdom, husk pensummet omkring kroppens reaktion på knivens dans, husk altid at forstå din klient, og tro aldrig at du er bedre end klienten som ligger foran dig.”
– Bøddelmester Krageborg fra ”Kældermesterens Bog”
En bøddel er en mand, og altid kun en mand. Denne mand bliver optaget af i en alder af omkring 10-11, nogen gange lidt senere, men ikke man er ikke mere end 15 år hvis man skal optages. Dette er generelt for alle skoler i verdenen. De forskellige skoler har dog forskellige måder at få eleverne igennem deres uddannelse. En bøddel uddannelse er opdelt i fire hovedpunkter, og det er meget almideligt at en skole har en specifik tradition omkring et af disse punkter, eller skolen har nogle meget unikke fag eller lærdom. Fælles for alle skolerne, er en hård disciplin, en grundlæggende respekt for kunsten, mennesket og loven, det man lærer som bøddel vil man ikke give vider, og det er vigtigt for en bøddel at have ære omkring hans evner og hans uddannelse. Bødlen skal have en balance og et forhold omkring hans klient, denne person skal være en ligegyldighed og en pligt, men samtidig skal bødlen altid vide at dennes hud, knogler og blod er det samme som bødlen er skabt af, og derfor er klientens smerte den samme som bødlens.
De fire punkter i Smertens Lærdom:
Undervisning, i sprog, lovtekster og kodeks omkring bøddelkunsten.
Torturens kunst, her lære man at udfører smerte på andre, og ikke mindst kunne modtage denne smerte selv, det er kendt at mange af de opskrifter (kunstformer) som bødler kan er noget de selv har udført på dem selv, eller har fået påført af andre.
Lovforpligter. Her lære eleven om brugen af tortur og afstraffelse, hvordan man udfører rettens dom, og ikke mindst hvordan man sørger for at en afstraffet overlever via lægekunst.
Henrettelsens kunst, her lærer bødlen evnen til at afvikle en person liv. Om det er via et Kongesnit, hængning eller en lemlæstelse med dødelig udgang, er ligegyldigt. Bødlen skal kunne afslutte en persons liv, og tage det sidste klienten har tilbage.
Den Kapraliske Bøddelskole.
Norchanske linje. Skolen startede i Kapris, og der af skolens navn. Men under kong Romius Holkmark, i 340 fpv, lukkede skolen, og bøddelmester Kazin den Blege blev hængt under anklage omkring hekserig og overgreb på småpiger. Skolen rykker til Norchan, hvor bøddelmester Edward Barnhammer, forsætter den stolte tradition. Han sørger for at skolen har fokus på etik og lægekunstskab. Skolens elever bliver meget eftertragtet, og igennem mange generationer levere de bødler til hele det kapraliske retssystem. Langt de fleste bødler i dag, udspringer fra denne skole. I år 23 fpv, åbner Bøddelmester Korak Sommerklinge en skole i både i Kapris, i Sølvborg og i Diokon. Skolen har fokus punkt på arbejdet som bøddel. Lærdom og indsigt bliver helt fundamentale virkemidler for lærerne på skolen. Hele tanken om at påfører smerte på et andet menneske, skal være en dybfølt indsigt, og ikke mindst bryde med det sadistiske, som bødler i starten bliver udstillet som. Skolen får beføjelser og muligheder for at hente straffefanger ind, som en del af deres undervisning. Det er via den norchanske skole, tanken om at påfører sig selv smerte bliver udarbejdet, og ikke bare som en måde at sorterer svage elever fra, som tit var tilfældet i det liathanske og zahkanske skoler.
Efter krigen imellem SPyddalen og Kapris er blusset op igen, er skolen i Kapris blevet genåbnet, og er nu centrum for videnslæring, og der hvor skolens dygtigste bødler lærer fra sig.
Pensum
1. semester. Det første år skal eleven lærer de grundlæggende formalier omkring sit virke som bøddel, han skal lære tanken og føle hvad man som bøddel har pligt og ret til. Man skal vide at man er slave for retfærdighed, og igennem den kunst eleven får de næste mange år, skal give sig selv til riget vælde og rettens ord. Her lære eleven de basale akademiske færdigheder, og terpe lovtekst og kodekset for Den Kapraliske Bøddelskole skal kunne citeres uden ad, inden det første semester over.
2 semester Den første grundlæggende anatomiske viden skal falde på plads, viden om smerten, om hvordan diverse redskaber fungere. Eleven skal selv fremstille sin egen vægterstav, sine egne kæder, og sin Bøddelelev dragt. Den sidste del af semesteret skal eleven gennemgå diverse fremgangsmåder i at udøve smerte. Dette sker først ved at eleven selv oplever dette, og derefter denne så udfører det på en af de fanger, skolen har fået til rådighed, dette er en del af en slags eksamen for at få overgangen til tredje semester.
3 semester. Det er her hvor skolen skal finde de sande elever. Dette semester er et langt forløb, af stressende prøvelser, i form af smerte leksikoner (både på sig selv og andre), lemlæstelse af dyr og mennesker, fysiske udholdenhedstests, og ikke mindst en del dybe og meget boglige eksammer, gerne kombineret. Meget få elever overlever dette semester, det som eleven får med fra dette semester, er ren lærdom om bøddelfaget, mennesket og ikke mindst sig selv. Mange af de elever der dropper ud fra denne del af uddannelsen, bliver tit sindssyge eller ender som voldsmænd, det meget normalt at de værste af disse elever, ender som eksamens projekt for dem som står foran springet til det 4. semester. Man siger på den Norchanske skole, at hvis man overleve dette semester har man alle muligheder for at blive bøddel. Det 3. semester skal eleven lære den indgående inkvirerende spørge teknik, af både mester Agrim Ankrag og Ilm-Azim af Smertens Tempel. Disse begge skal mestres og udføres på et menneske.
4 semester. Dette er det afsluttende forløb, her er det vigtigt for skolen, at de opfølger på alle mangler en elev har, specielt det boglige eller det lægevidenskabelige halter hos mange af dem med en under begavet baggrund. Og her skal der sættes ind, og eleven skal også i tjeneste som både læge, enten hos hæren eller hos et lægehus i en fattigdel af en by i Kapris, Liatha, De Dreybergske-Bhelburgske hertugdømmer eller Sølvborg. Derefter skal bøddel eleven arbejder sammen med en rejsebøddel i 2 år, og efter denne bøddels vurdering (hvis der er flere skal de alle) godkende eleven til at kunne tage den afsluttende eksamen. Denne eksamen er en række spørgsmål om domslære, etik omkring bøddelfaget og en gennemgang lægevidenskaben fra en bøddels faglighed. Derefter skal eleven vælge fire tortur metoder, hvor en af dem skal udføres på et menneske, derfra skal bødlen bruge både den Ankragske og den Azimske spørgeteknik, og få de svar ud af offeret som denne har (det er normalt en fattigmand/kvinde, der er blevet lovet op imod 4 dukater for at holde på en hemmelighed). Og en anden af metoderne skal udføres på en anden person, og denne skal have dødelig udgang, af følge denne tortur teknik. Hvis disse prøver bliver gennemført, skal bødlen væve sin egen bøddelrobe af fuligin blomsten, og selv fremvise tre værktøjer han i samråd med smeden og skolens udpegede lære på området, som han selv har produceret. Nu er man klar som bøddel, og kan tjene en lokal Landsdommer, eller herremand. Og man får udleveret sit Bøddelsværd, og dette skal navngives efter en bøddelmester eller lære efter eget ønske.
Den kirkelige linje
De Hvide Bødler
Den Zahkanske Bøddelskole (Smertens Tempel)
Torturens fødsel og højborg. De 12 Smertens Templer (der er kun 7 tilbage) var bygget af Ørken Kongen Azid af De 12 Klinger af Blod og Ære. Hans ide var at udvikle nogle mænd og kvinder, der kunne udspørge hans fjender, tvinge skyld ind i de uskydige og aflive hans fjender på en smertefuld og dæmonisk facon, så de andre fjender han havde ikke turde stå imod ham. Hans vision blev udført i år 1290 fpv. Her startede man det første af de tolv templer, Azids dyrkelse af smerten og gruen i menneskets natur, drev ham dog hen i mod det sindsyge. Sammen med troldmanden Hamid af den Røde Orb, fik han nedskrevet Smertens Manifestet blev grundstenen for Smertens Lærdom, og Smertens Templer. Azids vanvid, kom så langt ud at han ordrede hans 5 bedste akolyter af smerten til vise ham hvad de kunne, først på hans 7 børn og så hans 2 koner, og derefter på ham selv. Alt imens Hamid og de 5 akolytter nedskrev og tegnede de forskellige tekniker. Smertens Manifest blev et mesterværk, og efter ørkenkongernes fald i år 480 fpv, forblev disse templer. De gik opbygget et hierarki omkring deres lærdom, og specielt Mester Quaresi Zihl (673 fpv-611 fpv), var en stor fortaler for at give lærdommen videre på en ordentlig og ædel måde. Smertens Templer bliver grundsten i zahkansk kultur, og kunsten at kunne udfører dette noble fag, blev meget respekteret. Quareshi´s tidlige ideer, kom med op til Kaliffens overtagelse, og gjorde at bødlen som den er beskrevet i dag, er som den er. Smertens Templer er langt fra hvad den Kapraliske skole er, bødler fra templerne bliver brugt som direkte skræmmeeffekter for folk, og bødlers rettigheder løber meget bredere i det zahkanske rige. De er direkte dommere og bødler under en bys sultans beføjelser. Deres funktion som torturmester for sultaner og hærfører er ikke begrænset af loven, og derfor har de et helt andet sæt moralske regler.
Pensum
1. semester, her bliver de unge akolytter banket, fysisk og psykisk igennem mange uger, de bliver udsultet, og når der kun er 7 (en til hver tempel, i starten var der 12) tilbage kommer disse tre med til den første undervisning. Her skal de nye akolytter indlærer Mester Quareshi´s æres kodeks. Og herfra skal man fremsige sine værste mareridt under påvirkelse af opium. Herfra skal bøddelmesteren, udspørge akolytten om hvad de har sagt, og grave ind i sindet på akolytten. Det er nu skolens og akolyttens opgave, at få disse mareridt ud af sindet. Dette kan kaste nogen ud i, et stadie af vanvid, og dette kan fører til at akolytten må afslutte undervisningen. Det er langt de fleste der forsætter, og dette vanvid og denne barriere for frygt er helt grundlæggende for nedbrydelsen af akolyttens moral, etik og samvittighed.
”For den som ikke er bange, er smertens mester”
-Osman Blåtunge
2. semester er en blanding af lægevidenskab og tortur tekniker. Det er kendt at alle opskrifter du skal lære er noget som du skal prøve på din egen krop. Derfor er denne del af uddannelse, meget krævende, og kun få af de 7 som er kommet hertil overlever, eller er hele nok til at fortsætte uddannelsen. Denne del af uddannelsen får man også tildelt en 3 slaver, som man skal pleje og sørge for de har det godt. Dette er altid 1 pige/dreng på omkring 4 år, 1 kvinde på omkring 13 år og en mand/kvinde (alt efter akolyttens køn, det modsatte bliver tildelt) på omkring 18 år. Disse slaver bliver akolyttens eje, og han må gøre hvad han vil med dem. Mange akolytter få et forhold til det modsatte køn, og barnet og den unge pige bliver normalt tjener. Den sidste del af dette semester, skal akolytten vælge en af de tre slaver som denne skal torturer og derefter bruge sin læge videnskab p at redde, denne proces skal gentages indtil slaven forsøger at slå akolytten ihjel, eller at slaven er drevet ud i komplet sindssyge. Spillet imellem smertens lærdom og slavens trang til hjælp skal balanceres.
“Den sværeste del man kan skade af et menneske, er dennes sind.”
-Falina Ørkenskorpionen
3. semester. Det afsluttende forløb, her skal akolytten opfinde sin egen teknik, og skal nedskrive og forsvare denne teknik. Akolytten skal sørge for at eventuelle værktøjer, redskaber eller bænke bliver udviklet af smede og tømre. Herfra skal akolytten vælge en af de to sidste slaver han har fået tildelt, denne får et stykke information her skal man bruge den hellige lærdom af stormester Ilm-Azim til at udspørge slaven . Hvis akolytten får dette information, er opgaven løst. Hvis akolytten skal bruge en anden teknik på slaven, er man under administration, og hvis slaven dør, skal man tage 2 semester om. Under administration skal templet sørge for at akolytten får de redskaber til at udvikle en ny teknik. Og sådan forløber denne opgave indtil den er løst. Dette semester skal akolytten også lære halshugningens kunst og nagledøden. Igennem tung old zahkansk lærdom, skal akolytten vælge dennes sidste slave, og enten halshugge eller give slaven nagledøden. Hvis man klare dette er man Bøddel af Smertens tempel og kan gå i tjeneste hos sultanen eller hos Ørken Skorpionerne.
Bødler af Smertens Tempel, kommer normalt i lære i en alder af 10, og er færdige omkring 20 års alderen. Til forskel fra både den Kapraliske og liathanske skole, får de ikke intet symbol på deres færdighed. Udover de tusinder af ar, og et blik der fortæller tusinder af historier. De får dog et brændemærke. Et brændemærke der symboliserer Azids syn på smerte. (12 sværd i en cirkel med et kranie i midten.) der er også få kvindelige bødler, men de er sjældne. Dog er dem som kommer igennem uddannelse de mest frygtindgydende kvinder. Deres empati og evne til at få information ud af deres ofre er en kunst man kan nyde igen og igen. Smertens Tempel i Hawa er det eneste sted hvor man som kvinde kan lære denne kunst. Og her er pensum lidt anderledes, da lærerne ønsker at bibeholde kvindens skønhed. (hvis muligt)
”Intet skal stop kunne stoppe dig, intet skal kunne påvirke dig, intet skal kunne ramme dig. Du er bøddel af Smertens tempel”
– Kong Azid af De 12 Klinger af Blod og Ære – Fra ”Smertens Manifest”
Den Liathanske Bøddelskole
Skolen blev opført af Umberto Zhalio, han var en by fyrste af kong Rafael Holkmark nåde, blev indsat som modreaktion på et stigende antal meget alvorlige angreb på kapraliske interesser i hele regionen. Umberto fik ideen om et rædsels korps, der virkelige skulle straffe dem forbrød sig på kapralere, og han ville forme hans egne torturmestre. Gurman som var bøddel udannet, af Smertens Tempel i Hiyat, var kommet i unåde i året 670 fpv, var set sig nødsaget til at flygte i eksil i Liatha. Han fandt ud af Fyst Umbertos ideer, og tilbød hans hjælp, han gik sammen med alkymisten og kogleren Karim Abal (senere kendt som Kabala af Elfenbenstårnet) om at nedskrive tortur metoder, som kun de sygeste mennesker kunne forene sig med. Som en del af skolens undervisning, var alkymi og åndemaneri en del af pensum. Tanken om at, kunne trække sjæl ud af et legeme, og bringe smerten og rædslerne til offeret på et helt andet niveau. Problemet med denne lære var det faktum, at det tit kun var troldmænd som kunne egentlig blive sande bødler i denne lære. Fyrst Umberto opdagede dette, forholdsvis hurtigt i det opbyggende forløb, og bortviste Karim fra Liatha. Han bryder dog ikke med hans tanke om smertens lærdom, på et sjæleligt niveau.
Umberto ansætter Anna Erimen, hun er tidligere lærling af alkymisten Archemedes, og for øvrigt også heks af Bajar. Sammen med Gurman får de en masse grundlæggende ideer omkring smertens lære på plads, og konceptet med alkymiens brug i tortur blev en basal ting, ydermere tilførte Anna også sejdbryg som en del af pensum. Åndemaneren Abdul Karimi bliver en del af skolens grundlag, han skulle bruge sin okkulte viden om ånder, til at kunne holde på et offers sjæl.
De tre grundlægger af Liathas skole bliver kendt som Den Røde Trekant, hvilke også bliver skolen symbol. De første elever bliver indført i pensum, mange af dem begriber ikke hvad der sker omkring dem, og kravet om at de skal kunne både læse og tale, zahkansk og old kapralisk knækker mange ansøgere. Umberto indser at han er nød til at trække projektet længere ud, og hverve meget yngre elever. Denne proces virker, specielt de mange børnehjem er stor afsætter af elever. Skolen bliver en meget anset institution, og hele byen ser imod stolthed imod den efterhånden aldrene fyrste. Efter Umbertos død i år 645 fpv, bliver der bygget en enorm sten bygning, i hans ære. Denne bygning bliver kaldt Umbertos Auditorium. Netop denne bygning bliver rammen for rædsler og forbrydelser i Smertenslærdoms tegn. Specielt Mester Guman og matriaken Anna, var meget bevist om den ondskab de havde skabt. Flere journaler fra tidligere elever fortæller om både nekroalkymi, og besøg fra Bajars herolder.
”lærdom i dette hus.. En tanke om mørket… Vi står foran et væsen som skal fortælle os, den potentiale der er i det dæmoniske harmoni, vanviddens bølger skyller hen over os alle i rummet, alle på nær Matriaken Anna, der står med sit ondskabsfulde smil.. vel tilfreds, og velvidende om de mareridt der forevigt vil krybe ind i alle mine timer, af nattesøvn.”
– Robertus Emichealis fra hans mesterværk Puskum Dii Versus.
Umbertos afløser Olga af Norchan, stod uden reel magt overfor skolen og den Røde Trekant, derfor var hun nød til at søge hjælp hos den ny udnævnte kong Richard Holkmark. Men kongen reageret for sent, og fyrstinde Olga bliver holdt fanget efter et febrilsk forsøg på at kontrollere trekanten. Deres elever, og færdig uddannet bødler, havde alle muligheder for at vise deres fine evner, på de omkring 150 soldater Olga havde medbragt. I blandt disse soldater var der lærlingen af Karim Abal, og da hans hjerteblod bliver spidt over skafottet af selveste Mester Gorman, dukkede den Karim op, med hans kohorde af udøde væsner, han selv var dybt inde i en pagt med Boron, og hans rådne hud dinglede i enkelte sener, og tråde. Der var en lang, og uhyggelig kamp, hvor også Bajar ville ind og hjælpe hendes Heksemester. Ingen er i live efter næsten 2 dages kampe. Ingen kommer nær skolen i næsten 2 måneder før kongens rigskogler Herbert af Himmeltårn møder frem. Hans soldater og lærlinge, ser rædslerne på skolen, og de mange hundrede af lig, der ligger forkullet, eller sønderrevet eller en kombination. Essensen i hvad der er sket, rammer de svagt sindene først, og kaster dem ud vanviddet afgrund, sjæle, alkymeiske eksperimenter og det ondskab Bajars eksistents trak med sig, er for meget at bærer for rigskoglerens og hans mænd. De river hinanden i stykker med, med de sindssyge tanker og frustration over hvad de kan mærke.
Denne beretning er en af de få man har fundet: ”-… Det er blodet, det er ondskaben, det e genfærdene af disse fortabte sjæle. Jeg kan kunne græde og anger, og kan kun se min egen dolk som udvejen, undskyld Helene min smukke datter, jeg er en kryster.” – Herbert af Himmeltårn.
Skolen står nu som et symbol på en lærdom, en lærdom som Halgar Bragmand, genoptog i den nye skoles bygning i Liatha i år 320 fpv. Han gravede en masse viden om den røde trekant frem fra utallige ekspeditioner af gravrøvere i den gamle skolebygning. Han forsætter dog i en lidt mindre radikal. Han får apotekermester Arthur Kromran, til at lave et pensum omkring matriak Anna´s sejdbyrg ideer, og han fik lavet et gennemgribende kompendium omkring smerte udviklende urtelære, og hvordan man kan udsætte smerten til et andet tidspunkt. Specielt Gule Azim bog om opium og gifte ”Sindet smerte og kroppens Frelse”, var en stor inspirations kilde. Halgar var bøddellære på det netop lukkede kapraliske bøddelskole, og vidste han kunne give noget til verden. Han havde studeret både under mester Blåtunge, og mester Radov (senere blev udpeget til torturmesteren hos Kizwa den Sortepræst af Norchan).
Alkymien kommer også ti lat spille rolle på ny, igen er det slet ikke så avanceret og radikalt. Det er meget læren omkring kødsyre, og brugen af denne.
De første elever kommer til skolen, et par dage før Halgar afgår med døden, efter en lang tid hvor Sot havde tæret på hans krop. Året er 301 fpv, og pensum er på plads:
1. semester er en gennemgang af de sproglige færdigheder, og man skal forstå historikken om den Røde Trekants, både som advarsel, men også som ledetråd i dedikation. Man får en komplet gennemgang i de værktøjer, teorier og lærdom eleverne skal overvinde i de næsten 5-7 år.
2. semester bliver eleven ført igennem alkymien, sejdbryggen, domslære (dog et minimum pga. byens historie) og lægekundskaben. Derefter får eleven ansvaret for et spædbarn. Dette skal vise skolen deres dedikation, og senere bliver dette menneske en del af pensum, og eksamen.
3. semester her skal man arbejde med opskrifter, både på zahkansk, diokonsk og kapralisk. Man vælger 3 opskrifter, hvor mindst en af dem skal indeholde sejdbryg, en skal indeholde alkymi og en skal indeholde basal bøddelkunst. Herfra skal eleven øve sig på en lang række fanger som by fyrsten stiller til rådlighed, og til sidst skal det spædbarn som nu er omkring 4-5 år gammel, fortælle skolens lære om eleven er klar til at være bøddel af den Røde Trekant. Eleven skal der udover gennemgå forhørs tekniker af Ankrag og Azim, og han skal smede sit Bøddelsværd, i essen ved den gamle skole, på natten af Rædslernes Nat 8. dag i 2. måned af Vindra.
Bødler af Liathas skole bliver normalt ansat i byen. De har normalt ikke det lovmæssige faglige niveau som der udspringer i den kapraliske skole, men det ses tit at liathanske bødler bliver ansat i andre lande og byer.
Bødler
”Ondskab kommer i mange former, men jeg er klart den værste du vil opleve.”
-Ihm-Fazad, Bøddelmester af Smertens Tempel i Hiyat
Konceptet bødler er svært at definerer. Bødler i vores middelalder verden er udskud og blive set ned på af befolkningen. Det er tit store vanskabte mennesker, der kun har lidt eller ingen moralske og humane forcer. dette syn er ændret i forhold til Perlemåne.
Bødler er et koncept der er en del tanke, og ikke mindst store vanskeligheder med at rollespille. Bødler har en stor rolle i samfundet, mest i form deres position i retssystemet, men også hele ideen omkring deres filosofi og baggrund. Der er en enorm tillid til bødler, og hvad de har sat sig selv og andre igennem for stå hvor de gør. Deres virke og deres motivation for deres arbejder, er baseret på en basal balance imellem pligt, kunst og indsigt. Deres skræmmende og intimiderende ydre, giver dem en hvis form for magt. Deres udstråling skal krybe ind i hjertet på mennesker omkring dem, og deres evne til at fokusere på deres pligt, imens de bruger kunsten, via den indsigt de har og får igennem en session.
Det er vigtigt at understrege, at bødler ikke psykopater der elsker at skade og torturerer mennesker.
De har tre funktioner i et samfund.
De fungere som domsknægte i mindre samfund, og de er med til at løse mindre konflikter imellem bønder og borgere rundt omkring i landet. Disse sager ligger under Bøddelparagrafen.
De fungerer i nogle tilfælde som byvagt kaptajn, eller øverste instans for en vægtertjeneste.
Udfører af rettens straffe, og igennem denen funktion, har en myndighed også mulighed for at udnytte bødlens evner omkring tortur og hans evne til tvinge svar ud af en klient.
Husk smertens lærdom, husk pensummet omkring kroppens reaktion på knivens dans, husk altid at forstå din klient, og tro aldrig at du er bedre end klienten som ligger foran dig.”
– Bøddelmester Krageborg fra ”Kældermesterens Bog”
En bøddel er en mand, og altid kun en mand. Denne mand bliver optaget af i en alder af omkring 10-11, nogen gange lidt senere, men ikke man er ikke mere end 15 år hvis man skal optages. Dette er generelt for alle skoler i verdenen. De forskellige skoler har dog forskellige måder at få eleverne igennem deres uddannelse. En bøddel uddannelse er opdelt i fire hovedpunkter, og det er meget almideligt at en skole har en specifik tradition omkring et af disse punkter, eller skolen har nogle meget unikke fag eller lærdom. Fælles for alle skolerne, er en hård disciplin, en grundlæggende respekt for kunsten, mennesket og loven, det man lærer som bøddel vil man ikke give vider, og det er vigtigt for en bøddel at have ære omkring hans evner og hans uddannelse. Bødlen skal have en balance og et forhold omkring hans klient, denne person skal være en ligegyldighed og en pligt, men samtidig skal bødlen altid vide at dennes hud, knogler og blod er det samme som bødlen er skabt af, og derfor er klientens smerte den samme som bødlens.
De fire punkter i Smertens Lærdom:
Undervisning, i sprog, lovtekster og kodeks omkring bøddelkunsten.
Torturens kunst, her lære man at udfører smerte på andre, og ikke mindst kunne modtage denne smerte selv, det er kendt at mange af de opskrifter (kunstformer) som bødler kan er noget de selv har udført på dem selv, eller har fået påført af andre.
Lovforpligter. Her lære eleven om brugen af tortur og afstraffelse, hvordan man udfører rettens dom, og ikke mindst hvordan man sørger for at en afstraffet overlever via lægekunst.
Henrettelsens kunst, her lærer bødlen evnen til at afvikle en person liv. Om det er via et Kongesnit, hængning eller en lemlæstelse med dødelig udgang, er ligegyldigt. Bødlen skal kunne afslutte en persons liv, og tage det sidste klienten har tilbage.
Den Kapraliske Bøddelskole.
Norchanske linje. Skolen startede i Kapris, og der af skolens navn. Men under kong Romius Holkmark, i 340 fpv, lukkede skolen, og bøddelmester Kazin den Blege blev hængt under anklage omkring hekserig og overgreb på småpiger. Skolen rykker til Norchan, hvor bøddelmester Edward Barnhammer, forsætter den stolte tradition. Han sørger for at skolen har fokus på etik og lægekunstskab. Skolens elever bliver meget eftertragtet, og igennem mange generationer levere de bødler til hele det kapraliske retssystem. Langt de fleste bødler i dag, udspringer fra denne skole. I år 23 fpv, åbner Bøddelmester Korak Sommerklinge en skole i både i Kapris, i Sølvborg og i Diokon. Skolen har fokus punkt på arbejdet som bøddel. Lærdom og indsigt bliver helt fundamentale virkemidler for lærerne på skolen. Hele tanken om at påfører smerte på et andet menneske, skal være en dybfølt indsigt, og ikke mindst bryde med det sadistiske, som bødler i starten bliver udstillet som. Skolen får beføjelser og muligheder for at hente straffefanger ind, som en del af deres undervisning. Det er via den norchanske skole, tanken om at påfører sig selv smerte bliver udarbejdet, og ikke bare som en måde at sorterer svage elever fra, som tit var tilfældet i det liathanske og zahkanske skoler.
Efter krigen imellem SPyddalen og Kapris er blusset op igen, er skolen i Kapris blevet genåbnet, og er nu centrum for videnslæring, og der hvor skolens dygtigste bødler lærer fra sig.
Pensum
1. semester. Det første år skal eleven lærer de grundlæggende formalier omkring sit virke som bøddel, han skal lære tanken og føle hvad man som bøddel har pligt og ret til. Man skal vide at man er slave for retfærdighed, og igennem den kunst eleven får de næste mange år, skal give sig selv til riget vælde og rettens ord. Her lære eleven de basale akademiske færdigheder, og terpe lovtekst og kodekset for Den Kapraliske Bøddelskole skal kunne citeres uden ad, inden det første semester over.
2 semester Den første grundlæggende anatomiske viden skal falde på plads, viden om smerten, om hvordan diverse redskaber fungere. Eleven skal selv fremstille sin egen vægterstav, sine egne kæder, og sin Bøddelelev dragt. Den sidste del af semesteret skal eleven gennemgå diverse fremgangsmåder i at udøve smerte. Dette sker først ved at eleven selv oplever dette, og derefter denne så udfører det på en af de fanger, skolen har fået til rådighed, dette er en del af en slags eksamen for at få overgangen til tredje semester.
3 semester. Det er her hvor skolen skal finde de sande elever. Dette semester er et langt forløb, af stressende prøvelser, i form af smerte leksikoner (både på sig selv og andre), lemlæstelse af dyr og mennesker, fysiske udholdenhedstests, og ikke mindst en del dybe og meget boglige eksammer, gerne kombineret. Meget få elever overlever dette semester, det som eleven får med fra dette semester, er ren lærdom om bøddelfaget, mennesket og ikke mindst sig selv. Mange af de elever der dropper ud fra denne del af uddannelsen, bliver tit sindssyge eller ender som voldsmænd, det meget normalt at de værste af disse elever, ender som eksamens projekt for dem som står foran springet til det 4. semester. Man siger på den Norchanske skole, at hvis man overleve dette semester har man alle muligheder for at blive bøddel. Det 3. semester skal eleven lære den indgående inkvirerende spørge teknik, af både mester Agrim Ankrag og Ilm-Azim af Smertens Tempel. Disse begge skal mestres og udføres på et menneske.
4 semester. Dette er det afsluttende forløb, her er det vigtigt for skolen, at de opfølger på alle mangler en elev har, specielt det boglige eller det lægevidenskabelige halter hos mange af dem med en under begavet baggrund. Og her skal der sættes ind, og eleven skal også i tjeneste som både læge, enten hos hæren eller hos et lægehus i en fattigdel af en by i Kapris, Liatha, De Dreybergske-Bhelburgske hertugdømmer eller Sølvborg. Derefter skal bøddel eleven arbejder sammen med en rejsebøddel i 2 år, og efter denne bøddels vurdering (hvis der er flere skal de alle) godkende eleven til at kunne tage den afsluttende eksamen. Denne eksamen er en række spørgsmål om domslære, etik omkring bøddelfaget og en gennemgang lægevidenskaben fra en bøddels faglighed. Derefter skal eleven vælge fire tortur metoder, hvor en af dem skal udføres på et menneske, derfra skal bødlen bruge både den Ankragske og den Azimske spørgeteknik, og få de svar ud af offeret som denne har (det er normalt en fattigmand/kvinde, der er blevet lovet op imod 4 dukater for at holde på en hemmelighed). Og en anden af metoderne skal udføres på en anden person, og denne skal have dødelig udgang, af følge denne tortur teknik. Hvis disse prøver bliver gennemført, skal bødlen væve sin egen bøddelrobe af fuligin blomsten, og selv fremvise tre værktøjer han i samråd med smeden og skolens udpegede lære på området, som han selv har produceret. Nu er man klar som bøddel, og kan tjene en lokal Landsdommer, eller herremand. Og man får udleveret sit Bøddelsværd, og dette skal navngives efter en bøddelmester eller lære efter eget ønske.
Den kirkelige linje
De Hvide Bødler
Den Zahkanske Bøddelskole (Smertens Tempel)
Torturens fødsel og højborg. De 12 Smertens Templer (der er kun 7 tilbage) var bygget af Ørken Kongen Azid af De 12 Klinger af Blod og Ære. Hans ide var at udvikle nogle mænd og kvinder, der kunne udspørge hans fjender, tvinge skyld ind i de uskydige og aflive hans fjender på en smertefuld og dæmonisk facon, så de andre fjender han havde ikke turde stå imod ham. Hans vision blev udført i år 1290 fpv. Her startede man det første af de tolv templer, Azids dyrkelse af smerten og gruen i menneskets natur, drev ham dog hen i mod det sindsyge. Sammen med troldmanden Hamid af den Røde Orb, fik han nedskrevet Smertens Manifestet blev grundstenen for Smertens Lærdom, og Smertens Templer. Azids vanvid, kom så langt ud at han ordrede hans 5 bedste akolyter af smerten til vise ham hvad de kunne, først på hans 7 børn og så hans 2 koner, og derefter på ham selv. Alt imens Hamid og de 5 akolytter nedskrev og tegnede de forskellige tekniker. Smertens Manifest blev et mesterværk, og efter ørkenkongernes fald i år 480 fpv, forblev disse templer. De gik opbygget et hierarki omkring deres lærdom, og specielt Mester Quaresi Zihl (673 fpv-611 fpv), var en stor fortaler for at give lærdommen videre på en ordentlig og ædel måde. Smertens Templer bliver grundsten i zahkansk kultur, og kunsten at kunne udfører dette noble fag, blev meget respekteret. Quareshi´s tidlige ideer, kom med op til Kaliffens overtagelse, og gjorde at bødlen som den er beskrevet i dag, er som den er. Smertens Templer er langt fra hvad den Kapraliske skole er, bødler fra templerne bliver brugt som direkte skræmmeeffekter for folk, og bødlers rettigheder løber meget bredere i det zahkanske rige. De er direkte dommere og bødler under en bys sultans beføjelser. Deres funktion som torturmester for sultaner og hærfører er ikke begrænset af loven, og derfor har de et helt andet sæt moralske regler.
Pensum
1. semester, her bliver de unge akolytter banket, fysisk og psykisk igennem mange uger, de bliver udsultet, og når der kun er 7 (en til hver tempel, i starten var der 12) tilbage kommer disse tre med til den første undervisning. Her skal de nye akolytter indlærer Mester Quareshi´s æres kodeks. Og herfra skal man fremsige sine værste mareridt under påvirkelse af opium. Herfra skal bøddelmesteren, udspørge akolytten om hvad de har sagt, og grave ind i sindet på akolytten. Det er nu skolens og akolyttens opgave, at få disse mareridt ud af sindet. Dette kan kaste nogen ud i, et stadie af vanvid, og dette kan fører til at akolytten må afslutte undervisningen. Det er langt de fleste der forsætter, og dette vanvid og denne barriere for frygt er helt grundlæggende for nedbrydelsen af akolyttens moral, etik og samvittighed.
”For den som ikke er bange, er smertens mester”
-Osman Blåtunge
2. semester er en blanding af lægevidenskab og tortur tekniker. Det er kendt at alle opskrifter du skal lære er noget som du skal prøve på din egen krop. Derfor er denne del af uddannelse, meget krævende, og kun få af de 7 som er kommet hertil overlever, eller er hele nok til at fortsætte uddannelsen. Denne del af uddannelsen får man også tildelt en 3 slaver, som man skal pleje og sørge for de har det godt. Dette er altid 1 pige/dreng på omkring 4 år, 1 kvinde på omkring 13 år og en mand/kvinde (alt efter akolyttens køn, det modsatte bliver tildelt) på omkring 18 år. Disse slaver bliver akolyttens eje, og han må gøre hvad han vil med dem. Mange akolytter få et forhold til det modsatte køn, og barnet og den unge pige bliver normalt tjener. Den sidste del af dette semester, skal akolytten vælge en af de tre slaver som denne skal torturer og derefter bruge sin læge videnskab p at redde, denne proces skal gentages indtil slaven forsøger at slå akolytten ihjel, eller at slaven er drevet ud i komplet sindssyge. Spillet imellem smertens lærdom og slavens trang til hjælp skal balanceres.
“Den sværeste del man kan skade af et menneske, er dennes sind.”
-Falina Ørkenskorpionen
3. semester. Det afsluttende forløb, her skal akolytten opfinde sin egen teknik, og skal nedskrive og forsvare denne teknik. Akolytten skal sørge for at eventuelle værktøjer, redskaber eller bænke bliver udviklet af smede og tømre. Herfra skal akolytten vælge en af de to sidste slaver han har fået tildelt, denne får et stykke information her skal man bruge den hellige lærdom af stormester Ilm-Azim til at udspørge slaven . Hvis akolytten får dette information, er opgaven løst. Hvis akolytten skal bruge en anden teknik på slaven, er man under administration, og hvis slaven dør, skal man tage 2 semester om. Under administration skal templet sørge for at akolytten får de redskaber til at udvikle en ny teknik. Og sådan forløber denne opgave indtil den er løst. Dette semester skal akolytten også lære halshugningens kunst og nagledøden. Igennem tung old zahkansk lærdom, skal akolytten vælge dennes sidste slave, og enten halshugge eller give slaven nagledøden. Hvis man klare dette er man Bøddel af Smertens tempel og kan gå i tjeneste hos sultanen eller hos Ørken Skorpionerne.
Bødler af Smertens Tempel, kommer normalt i lære i en alder af 10, og er færdige omkring 20 års alderen. Til forskel fra både den Kapraliske og liathanske skole, får de ikke intet symbol på deres færdighed. Udover de tusinder af ar, og et blik der fortæller tusinder af historier. De får dog et brændemærke. Et brændemærke der symboliserer Azids syn på smerte. (12 sværd i en cirkel med et kranie i midten.) der er også få kvindelige bødler, men de er sjældne. Dog er dem som kommer igennem uddannelse de mest frygtindgydende kvinder. Deres empati og evne til at få information ud af deres ofre er en kunst man kan nyde igen og igen. Smertens Tempel i Hawa er det eneste sted hvor man som kvinde kan lære denne kunst. Og her er pensum lidt anderledes, da lærerne ønsker at bibeholde kvindens skønhed. (hvis muligt)
”Intet skal stop kunne stoppe dig, intet skal kunne påvirke dig, intet skal kunne ramme dig. Du er bøddel af Smertens tempel”
– Kong Azid af De 12 Klinger af Blod og Ære – Fra ”Smertens Manifest”
Den Liathanske Bøddelskole
Skolen blev opført af Umberto Zhalio, han var en by fyrste af kong Rafael Holkmark nåde, blev indsat som modreaktion på et stigende antal meget alvorlige angreb på kapraliske interesser i hele regionen. Umberto fik ideen om et rædsels korps, der virkelige skulle straffe dem forbrød sig på kapralere, og han ville forme hans egne torturmestre. Gurman som var bøddel udannet, af Smertens Tempel i Hiyat, var kommet i unåde i året 670 fpv, var set sig nødsaget til at flygte i eksil i Liatha. Han fandt ud af Fyst Umbertos ideer, og tilbød hans hjælp, han gik sammen med alkymisten og kogleren Karim Abal (senere kendt som Kabala af Elfenbenstårnet) om at nedskrive tortur metoder, som kun de sygeste mennesker kunne forene sig med. Som en del af skolens undervisning, var alkymi og åndemaneri en del af pensum. Tanken om at, kunne trække sjæl ud af et legeme, og bringe smerten og rædslerne til offeret på et helt andet niveau. Problemet med denne lære var det faktum, at det tit kun var troldmænd som kunne egentlig blive sande bødler i denne lære. Fyrst Umberto opdagede dette, forholdsvis hurtigt i det opbyggende forløb, og bortviste Karim fra Liatha. Han bryder dog ikke med hans tanke om smertens lærdom, på et sjæleligt niveau.
Umberto ansætter Anna Erimen, hun er tidligere lærling af alkymisten Archemedes, og for øvrigt også heks af Bajar. Sammen med Gurman får de en masse grundlæggende ideer omkring smertens lære på plads, og konceptet med alkymiens brug i tortur blev en basal ting, ydermere tilførte Anna også sejdbryg som en del af pensum. Åndemaneren Abdul Karimi bliver en del af skolens grundlag, han skulle bruge sin okkulte viden om ånder, til at kunne holde på et offers sjæl.
De tre grundlægger af Liathas skole bliver kendt som Den Røde Trekant, hvilke også bliver skolen symbol. De første elever bliver indført i pensum, mange af dem begriber ikke hvad der sker omkring dem, og kravet om at de skal kunne både læse og tale, zahkansk og old kapralisk knækker mange ansøgere. Umberto indser at han er nød til at trække projektet længere ud, og hverve meget yngre elever. Denne proces virker, specielt de mange børnehjem er stor afsætter af elever. Skolen bliver en meget anset institution, og hele byen ser imod stolthed imod den efterhånden aldrene fyrste. Efter Umbertos død i år 645 fpv, bliver der bygget en enorm sten bygning, i hans ære. Denne bygning bliver kaldt Umbertos Auditorium. Netop denne bygning bliver rammen for rædsler og forbrydelser i Smertenslærdoms tegn. Specielt Mester Guman og matriaken Anna, var meget bevist om den ondskab de havde skabt. Flere journaler fra tidligere elever fortæller om både nekroalkymi, og besøg fra Bajars herolder.
”lærdom i dette hus.. En tanke om mørket… Vi står foran et væsen som skal fortælle os, den potentiale der er i det dæmoniske harmoni, vanviddens bølger skyller hen over os alle i rummet, alle på nær Matriaken Anna, der står med sit ondskabsfulde smil.. vel tilfreds, og velvidende om de mareridt der forevigt vil krybe ind i alle mine timer, af nattesøvn.”
– Robertus Emichealis fra hans mesterværk Puskum Dii Versus.
Umbertos afløser Olga af Norchan, stod uden reel magt overfor skolen og den Røde Trekant, derfor var hun nød til at søge hjælp hos den ny udnævnte kong Richard Holkmark. Men kongen reageret for sent, og fyrstinde Olga bliver holdt fanget efter et febrilsk forsøg på at kontrollere trekanten. Deres elever, og færdig uddannet bødler, havde alle muligheder for at vise deres fine evner, på de omkring 150 soldater Olga havde medbragt. I blandt disse soldater var der lærlingen af Karim Abal, og da hans hjerteblod bliver spidt over skafottet af selveste Mester Gorman, dukkede den Karim op, med hans kohorde af udøde væsner, han selv var dybt inde i en pagt med Boron, og hans rådne hud dinglede i enkelte sener, og tråde. Der var en lang, og uhyggelig kamp, hvor også Bajar ville ind og hjælpe hendes Heksemester. Ingen er i live efter næsten 2 dages kampe. Ingen kommer nær skolen i næsten 2 måneder før kongens rigskogler Herbert af Himmeltårn møder frem. Hans soldater og lærlinge, ser rædslerne på skolen, og de mange hundrede af lig, der ligger forkullet, eller sønderrevet eller en kombination. Essensen i hvad der er sket, rammer de svagt sindene først, og kaster dem ud vanviddet afgrund, sjæle, alkymeiske eksperimenter og det ondskab Bajars eksistents trak med sig, er for meget at bærer for rigskoglerens og hans mænd. De river hinanden i stykker med, med de sindssyge tanker og frustration over hvad de kan mærke.
Denne beretning er en af de få man har fundet: ”-… Det er blodet, det er ondskaben, det e genfærdene af disse fortabte sjæle. Jeg kan kunne græde og anger, og kan kun se min egen dolk som udvejen, undskyld Helene min smukke datter, jeg er en kryster.” – Herbert af Himmeltårn.
Skolen står nu som et symbol på en lærdom, en lærdom som Halgar Bragmand, genoptog i den nye skoles bygning i Liatha i år 320 fpv. Han gravede en masse viden om den røde trekant frem fra utallige ekspeditioner af gravrøvere i den gamle skolebygning. Han forsætter dog i en lidt mindre radikal. Han får apotekermester Arthur Kromran, til at lave et pensum omkring matriak Anna´s sejdbyrg ideer, og han fik lavet et gennemgribende kompendium omkring smerte udviklende urtelære, og hvordan man kan udsætte smerten til et andet tidspunkt. Specielt Gule Azim bog om opium og gifte ”Sindet smerte og kroppens Frelse”, var en stor inspirations kilde. Halgar var bøddellære på det netop lukkede kapraliske bøddelskole, og vidste han kunne give noget til verden. Han havde studeret både under mester Blåtunge, og mester Radov (senere blev udpeget til torturmesteren hos Kizwa den Sortepræst af Norchan).
Alkymien kommer også ti lat spille rolle på ny, igen er det slet ikke så avanceret og radikalt. Det er meget læren omkring kødsyre, og brugen af denne.
De første elever kommer til skolen, et par dage før Halgar afgår med døden, efter en lang tid hvor Sot havde tæret på hans krop. Året er 301 fpv, og pensum er på plads:
1. semester er en gennemgang af de sproglige færdigheder, og man skal forstå historikken om den Røde Trekants, både som advarsel, men også som ledetråd i dedikation. Man får en komplet gennemgang i de værktøjer, teorier og lærdom eleverne skal overvinde i de næsten 5-7 år.
2. semester bliver eleven ført igennem alkymien, sejdbryggen, domslære (dog et minimum pga. byens historie) og lægekundskaben. Derefter får eleven ansvaret for et spædbarn. Dette skal vise skolen deres dedikation, og senere bliver dette menneske en del af pensum, og eksamen.
3. semester her skal man arbejde med opskrifter, både på zahkansk, diokonsk og kapralisk. Man vælger 3 opskrifter, hvor mindst en af dem skal indeholde sejdbryg, en skal indeholde alkymi og en skal indeholde basal bøddelkunst. Herfra skal eleven øve sig på en lang række fanger som by fyrsten stiller til rådlighed, og til sidst skal det spædbarn som nu er omkring 4-5 år gammel, fortælle skolens lære om eleven er klar til at være bøddel af den Røde Trekant. Eleven skal der udover gennemgå forhørs tekniker af Ankrag og Azim, og han skal smede sit Bøddelsværd, i essen ved den gamle skole, på natten af Rædslernes Nat 8. dag i 2. måned af Vindra.
Bødler af Liathas skole bliver normalt ansat i byen. De har normalt ikke det lovmæssige faglige niveau som der udspringer i den kapraliske skole, men det ses tit at liathanske bødler bliver ansat i andre lande og byer.