Begrebsliste ordnerne tager stilling til:
Romill
En afgud og en fremherskende kult i Nordland. Deres religion og tro bygger på Josax søgen på uendelig viden og Romill er personificering af denne søgen. Josax stak Orzhov ned og med hans blod på hænderne betror han sig til mørke kræfter. Josax er en lære i menneskets udnyttelse af Mishra og alt hvad hun har skabt.
Vindraxis:
– Josax forrådte mennesket og Orzhov, derfor er kulten der er en personificering af denne lære en skamfuld plet på Mishras ære og tros forståelse. Romill Kulten er en flok hedenske væsner der vil gøre alt for at rive magt og viden ud af hænderne på sande troende. Der burde gøres kort proces. Dog er der en forståelse af deres humanitære arbejde i Fang, og deres indsigt mystikken har til tider været til hjælp for Absolatet. De skal holdes under ekstrem kontrol.
Runxelion:
– Josax fortæller om hvad vi som mennesker kan miste ved at tage for noget, og Romill er et sted hvor fortabte kan finde ro. Et sted hvor dem som ikke kan se lyset kan rådne og forgå i stilhed. Romill som kult er ikke vigtig, de har en antagelse af nogle ting som kan diskuteres, men som ‘ grundlæggende tro af Romill er det ikke noget man skal føres bag lyset af.
Dulaix:
– Romill er en samling af mennesker der mener der hunger efter viden, er større end som mennesket de selv er. De burde hjælpe menneskerne i verdenen med andre midler end med ord og råd, men deres funktion i Fang og andre steder i verdenen, er på ingen måde hindrende. Det er dog vigtigt at vide at Dulaix ikke anser dem som mennesker som er værdig Hendes Lys og visdom, derfor skal man sørge for at de tier, og man skal afgøre om Carnifexus skal undersøge dem nærmere. Romill er en af de få grunde til Carnifexus tortur og efterforskning kan retfærdiggøres. Erasmus ordenen:
– Romill er fjenden af religionen, og deres hang viden og ikke mindst deres evne til at misfortolke helligeskrifter og politiske beslutninger skal komme til ende. Deres effektive grund til at eksistere er en uhellig alliance imellem Absolatet og Fang, der beskytter deres interesser, og derfor ikke tør at tage konfrontationen. Kulten har en lærermæssig og beskyttende funktion, som nemt kan afløses af Absolatet.
Walkra.
– En old gammel kætterisk tro, der i århundreder har spredt ondsindet rygter om Hendes ord, og der har været et utal kampe imod disse uhellige tilbedere. Deres unaturlige tilgang til civilisation, Hendes lys, og ikke mindst menneskets pligt og ret, gør dem til naturlige fjender af Absolatet og alt hvad de står for. Religionen har dog tusinder tilbedere og de arbejder for forene flere mennesker med deres vilde tro.
Vindraxis:
– Walkra kulten er heldigvis blot en myte nu, deres underlige traditioner og vilje er ved at forgå. Deres liv som magtfaktor er forsvundet og nu er der bare at nedgøre og myrde de sidste. Deres præster har en ukuelig vildskab, der kun kan besejres med stål og bål. Hendes lys kan ikke skinne på dem som gemmer sig i mørke skove og offer børn til ugudelige kræfter.
Runxelion:
– Walkra troen som sådan er en fire delt forståelse af verdenen, og den forståelse er ikke i overensstemmelse med Mishra og vores opfattelse. Derfor burde de udryddes, men når det er sagt har vi en forståelse af det metafysiske, og hvis denne religion kæmper imod mørke kræfter, så skal vi ikke gøre dette. Så skal vi blot læne os tilbage og myrde de sårede Walkra kættere bagefter.
Dulaix:
– Walkra troen har trukket mange væk fra Hendes lys, og når kulten ikke kan fungere er der mange der føler sig fortabt bagefter. Deres had til civilisation og til Hendes arbejde er et enormt problem, og som Dulaix bifalder vi denne klapjagt som Absolatet er færd med. Walkra er en ulækker orm der graver sig ind i mennesket og derfra forsvinder fra denne, nå alt er spist. Derfor er Walkra troen en fjende af Dulaix, og deres åbenbare gode sind er kun en fælde for dem som tror de kan reddes af vildskab og naturen. Ingen af disse dyder fungere i en verden hvor by og folk skal forenes for at bistå.
Erasmus ordenen:
– Som udgangspunkt er religionen en forståelse af elementerne, mennesket og mørket. Men som egentlig tro er der et problem, fordi vi som mennesker skal forholde os til langt flere udfordringer, og deres evne til at misfortolke Hendes budskaber, og ikke mindst de historiske sammenstød gør at Walkra er en fjende af Hende. Kulten ledes af enkelte vismænd, der har fortolket og har forstået meget af Paliacs meget aggressive retorik. De forener gamle skrifter med en nærmest terror-agtig formåen. Derfor er Walkra fjenden af Andreasborg og deres evner inde for det metafysiske er den eneste grund til Erasmus ordenen ikke har startet en fuldkommen udslettelse af kulten. Der vil dog komme en dag hvor Walkra falder og det vil være af Andreaborgs hellige folk.
Selvmord/Martyrium
Flere gange i kvadet gives der lov til dette fænomen, og det er kendt af Hzekiel offrede sig selv for redde Orzhov og Erasmus i Syndens Bog, dog var hans offer aldrig bekræftet som død. Der er mange fortolkninger af selvmord, men det er mest anset som en udfrielse. Men som udgangspunkt er selvmord en antagelse af svaghed. En svaghed der giver sjælen en ro i Borons rige, men roen er evig og dette er straffen.
Vindraxis:
– Selvmord bliver straffet af Hende ved at sende din sjæl til Borons rige, her vil den vandre for evigt. Det samme vil dine børns sjæl, med mindre en munk har tilgivet dig for dine ugerninger. Læs: ”Du tog Tristan ved din side, og du lod ham føre hans egen kniv i hjertet, din egen far. Du er svag og din fader er svag, den udfrielse han føler nu, den ro han tror han har fundet efter hans sygdom er intet, da Borons dystre gange er hans evige liv. Anger Azilis og du vil stadig have en mulighed for at sidde med mig ved Hendes bord, anger for din far” – Vindra i lænkernes bog. Ideen om martyrium er en antagelse af Hun ser din gerning, og Hun bifalder din gerning. Kun Vindraxis munken kan fortælle hvad hun bifalder og ikke bifalder.
Runxelion:
– Selvmordet er givet os af Hende, man ved at livet skal slutte er dette en mulighed for at rejse til højbords. Når tiden er inde kan man bede og søge Runxelion munkene. De kan tillade denne at forlade Perlemåne, og lade denne rejse til evig hvile ved Hendes side. Den syge eller den restløse kan finde hvile hos Runxelion munkenes bære. Martyrium eksistere ikke, der findes kun dumdristige handlinger.
Dulaix:
– Selvmord er den sidste udvej, Dulaix har en forståelse af dette, men som udgangspunkt er mennesket skabt til at leve. Og hvis man giver op er man dømt til at vandre Borons evige gange. Det samme gælder martyrium, ingen kan med sikkerhed vide hvad der er et rigtigt selvmord. Det er dog en af Dulaix munkenes allerhelligste pligter at nedskrive og fortælle om helte, og derved kan en helts sjæl blive frelst fra Borons rige.
Erasmus ordenen:
– Der findes kun martyrium, og denne er en hellig pligt for alle troende i hende. Hzekiel kastede hans liv fra sig så han kunne redde Erasmus, dette er en handling man aldrig skal glemme, og det er en handling man altid skal give videre til sine børn. Troen på at ens egen død kan hjælpe verdenen er den smukkeste tanke. Selvmord er den svages tro på et liv efter dette. Men intet menneske kan slå sig selv ihjel. Dette er dæmonernes værk, så deres herre Baratuz kan sluge deres sjæl. Baratuz døde i et martyrium, men han kæmpede i mod og derfor skal han hvile for evigt.
Roskwa
Vindraxis:
– Vi kan ikke fornægte hendes tilstedeværelse og hendes hellige liv. Men at gøre hende til mere end Vindra eller måske endda Hzekiel er forkert. Hendes røst er hørt, hendes historie er næsten færdig, og hun skal nu hvile i ørkensandet. Det er Vindraxis munkenes pligt at afholde folket fra Hendes vigtighed, og det uhellige kloster ved navn Habermal skal ryddes og styrtes i grus. En ordre nedsat af Hans Hellige højhed Kardinal Martinius af Salinsburg.
Runxelion:
– Roskwa er en hellig person der igennem Runxelions ordenen blev kendt for verdenen, vi forudså hendes komme, og vi var peget på af Absolatet som simple spåmænd. Vores orden led et enormt knæk under denne antagelse, og først da hendes komme var en realitet var vores ordens ære fuldbyrdet igen. Men når det er sagt er faren omkring Roskwa og den mystik der omkranser hende, mere til skade end gavn. Hendes ord skal kontrolleres, og den metafysiske del af myten skal håndteres med flammer og stål. Kun vores medlemmer har lov til at studere kapelaren og doktrinerne.
Dulaix:
– Hendes ord og visdom er måske den redning Mishra skal søge. Hendes radikale tilgang til mange ting i Absolatet er oplysende og nærmest befriende. Hendes visdom kan være det som religionen har brug for. Men man skal tage sig i agt for den falske profet. Et citat man altid skal have rungende i baghovedet. Vise ord sagt til Orzhov før han drog til Aribez floden for at tale med Josax. Orzhov lyttede ikke og Hzekiels ord var uden betydning. Roskwa er ikke Josax, hun er meget mere og måske meget værre.
Erasmus ordenen:
– Roskwa skal kontrolleres og forstås. Men hun skal også lyttes til. Absolatet ser hende som en fjende, og det skal bifaldes. Men man skal huske at hendes er ord tvetydigt. Man skal huske at onde tunge taler om en uhellig alliance imellem Mishra og Sishra. Den Grå ulve pige lurer i busken, og hendes vilje skal der våges over.
Ret & magt
Vindraxis:
– Kirkens position i et samfund skal være alt overskyggende. Hendes lys skal lede de stakkels mennesker der ikke kan guides af konger og grever. Vi skal stå som et anker i samfundet, så alle omkring os kan forstå føle sig trygge ved. Derfor er Hendes ord vigtigt, og Hendes ord skal være et lysene eksempel på lovtekster i hele den civiliserede verden. Vindraxis munkens fornemmeste pligt er at udarbejde en forståelse med lov skrivere i landene der ønsker dette. Alle lande burde dog ønske dette.
Runxelion:
– Magten igennem Absolatet er meget vigtig i samfundet, deres konstruktion og deres viden skal forme moralen og bevidstheden, så vi som Runxelion munke kan holde ondskaben væk fra de svages sind. Vi definerer ondskaben af det metafysiske, og vi afgøre om hvorvidt ondskaben skal fjernes med magt eller med ret.
Dulaix:
– Vores pligt som indviet i Absolat ordenen skal ALDRIG bygge på hverken magt eller ret. Vi skal afvikle alle lovtekster og præcedenser som Vindraxis ordenen har bygget ind i samfundet. Vi har ikke ret til at føre samfundet en vej, vi har mulighed for at VISE dem en vej. Magten vi står med som Absolat orden skal kun afspejles i en bekæmpelse af Mishras direkte fjender, og de skal ikke bruges som politiske værktøjer i løgnagtige rænkespil.
Erasmus ordenen:
– Magten kirken har er en ret, en ret til at forsvare sig selv, en ret til at få folk til at forstå og en ret til at give samfundet en beskyttelse imod mørket. Men når magten bliver gjort til uret, og bruges som politiske midler, så skal Absolatet stoppe magtens ret.
Ikke kirkelig magt/autoritet
Vindraxis:
– Kongens fald var en stor skalp for samfundets indflydelse. Kongen af Kapris blev peget på Roskwa og Vindraxis munkene så dette som et tegn på at samfundet nu skal holdes og guides. Hendes hellighed, fjernede Kongens magt med få ord, nu er det vores opgave at stabilisere samfundet. Grever og baroner kan ikke klare opgaven selv. I Nordland står Kongen Mallenberger med et kaotisk land, så med stor visdom har vi indsat en Rigskardinal for at hjælpe det unge kongehus. Dommer og love skrives med råd fra os, og alt imens er Absolatets magt langt større end nogen fyrste eller konge. Vi har dog en antagelse af at forbryder loger og røver byer som Liatha kan volde os problemer, og en dag skal de sorte mure i den store havneby falde. Troldmands kulter og afgudsdyrkelse er en måde for Mishra at vise os at vore arbejde aldrig slutter. Krigen i imod Sishras uhyggelige kohorter er aldrig slut og vi vil aldrig give op.
Runxelion:
– Den organiseret Walkra kirke og Romill orden er en stor fare for Runxelion ordenen, men større endnu er forståelsen af troldmænd og tyvelav. Deres virke kan for alvor underminere Absolatets magt og standpunkt, og specielt hvis en orden som Den Røde Hånd får deres magt tilbage under Kong Frederiks efterfølger. Hele ideen med at vantro Sishra yngel kan styre en by eller have autoritet kan knække Absolatet.
Dulaix:
– Vi skal som munke af Absolatet ikke blande sig i kongers pligt som menneske og hyrde for hans folk. Men det er vores ret som Dulaix munke at hjælpe landsbyer og lokal samfund. Dette kan blandt andet gøres ved at sætte spørgsmål til en ridders beslutninger eller holde øje med en herremands brug af magt overfor hans borgere. Mange problemer i samfundet udspringer fra fattigdom, og når herremænd og tyve holder den retfærdige borger i lænker. Derfor er det vigtigt for Dulaix at komme disse grupper til deres ende.
Erasmus ordenen:
– Kapris Senat indeholder en masse ideer og tanker. Mange af dem kan forenes med Andreasborgs ideer, men som udgangspunkt skal ordenens dagsorden ikke blandes med andres, hverken Absolatet eller senatet . Når det gælder andre interesser er ordenen nød til at forholde sig til konceptet omkring denne interesse. Det vil sige hvis interessen er koglere eller hekse, er det selvsagt en opposition imod Erasmus ordenens dagsorden. Men hvis der husere små krige eller tyvelav der forsøger at omvælte byer fjern fra Andreasborg er det ikke interesser vi som orden vil bekymre sig om. Ikke sagt at enkelte af vores medlemmer kan løse en problemstilling.
Kirkelig magt (septentrion+heksejægere)
Magten disse to ordner giver Absolatet er helt afgørende i forhold til hvad Kirken kan forholde sig til og agere på. Kirkelig magt runger også igennem til det lovmæssig og det politiske, men igen uden de to ordners skygge ville dette være meget sværere.
Vindraxis:
– Vi skal som orden bifalde den hellige pligt septentrion og carnifexus har påtaget sig. Vi skal kunne bruge og forstå disse unge mænds styrke. Vi skal som vindraxis orden undergrave en hver mistillid til den magt Absolatet får igennem disse to ordner. Det er vores altoverskyggende opgave at bruge den magt fornuftigt, og med rette præcisionen imod Hendes fjender. Vi er sat i Vindras sted for at guide menneskeheden. Dette skal gøres med guleroden men Septentrion ordenen kan også være vores kæp. Carnifexus derimod er vores instrument til at fjerne mørket, og de er vores vigtigste redskab i vor kamp imod Sishras yngel. Vores ord er helligt, men de to ordner gør vores ord forståeligt for samfundet.
Runxelion:
– Septentrion ordenens bevæg grunde er uden tvivl en vigtig foranstaltning. De vogter vore kloster og kirker, de sørger for at vi kan rejse i fred, og de sørger for at ondskaben skal forbi dem før de kommer til os. Men dertil og ikke mere. Der skal ikke være en hær eller en organisation som en nation har. De skal afholdes fra kamp, og de skal have klare linjer omkring forsvaret af os munke. Runxelion tilkendegiver at Septentrion betyder Hzekiels sværd, og derfor skal det smage blod, men kun blod af dem som har fortjent det. Derfor skal septentrion ikke bruges som et politisk middel, og ikke bruges et voldelig argument i mod dem som Vindraxis munkene er uenige med politisk. Carnifexus er en orden af røvere og mordere, deres funktion i en rationel forståelse af kirken kan ikke ses. Deres virke som heksejægere og bødler af dem som ser anderledes ud eller tænker en smule uden for kassen er absurd. Runxelion munkene anbefaler et opgør med Carnifexus og deres rettigheder. Men vi må tilkendegive deres vigtighed i forhold til at besejre det metafysiske, dog skal det understreges at det burde være Runxelion ordenens visdom der skulle pege dem i den rigtige retning.
Dulaix:
– Den magt som Septentrion og Carnifexus udviser, er grunden til at viljen imod Mishra stiger. Deres rustning og deres klinger understreger den undertrykkelse vi alle burde kæmpe mod. Hzekiels sværd; septentrion er en fortælling om hans ret til at myrde mennesker. Dette er hans ret og ingen andres. Mørket skal dog besejres, og dette skal gøres med vold, vold som vi er nød til at bifalde. Men Mørket er ikke alle steder, og derfor skal Carnifexus ikke påstå dette. Vi som kender folket og kender samfundet skal nok rådgive og søge om hjælp til at bekæmpe ondskaben, der skal være en grænse imellem vold og meningsfuld vold.
Erasmus ordenen:
– Den magt der ligger i Septentrion skal bruges i kampen mod dem som ikke kan se sig selv i Hendes lys, det er fint at Absolatet bruger resurser og tid på en hær enhed, men skal bruges. Det er godt at de bliver brugt mod for eksempel Habemal klosteret, og man bruger dem til at beskytte Munke. Andreasborg har en række soldater der er i hellig tjeneste, og de skal beskytte byen og dens beboer, men også vores rejser. Carnifexus skal derimod afskaffes, deres måde at arbejde på skræmmer højtstående medlemmer af samfundet og ikke mindst lavtstående. Deres funktion kan varetages af Erasmus ordenen eller Runxelion munkene hvis de får en bredere forståelse af koglere, hekse og det mørke Absolatet sjældent forstår.
Munkens forpligtelser
Igennem de tre klostre ordner, er der en del turnus arbejde, funktioner og pligter. Dulaix munken har intet kloster, men deres pligter strækker sig ud i samfundet. De har til opgave at vandre fra by til by, og fortælle om Hendes storhed og ikke mindst hjælpe folket i Hendes navn. De tre kloster ordner har helt forskellige måder at arbejde på og deres funktioner i Absolat ordenen er ligeledes meget forskellige.
Vindraxis:
– Vindra gav mennesket en række pligter, nogen skal vi som hans disciple tage andre skal videregive så vi kan udarbejde et godt nok samfund omkring mennesket. Derfor skal unge munke (akolytter) lære de simple ting, og de skal fungere som mennesker som ikke er en del af munke ordenen. Dermed lærer de om livet som flokken vi skal hyrde. Det er almindeligt at vore store klostre har et håndværk, det er næste skridt i akolyttens udvikling, denne skal mestre dette håndværk. Igen er det for at samles omkring klosterets dyder, og ikke mindst Vindras ord: ”Vi som mennesker skal arbejde for menneskeheden, og menneskeheden skal nyde dette arbejde.” Derfra kan de boglige kloge munke blive oplært i skrift og denne hellige pligt. Vi skal forkynde og fortolke de hellige skrifter, vi skal arbejde med kvadet og at nedskrive flere eksemplarer til folket. Vi har pligten i Vindraxis ordenen at vi skal guide resten af Absolatets medlemmer, derfor er det den vigtigste pligt for vores orden er at udpege de bedste agitatorer, politikere og ledere. Vores vilje til at stå foran og tage de tunge beslutninger er en byrde mere end en glæde.
Runxelion:
– Det rum vi har fået efter retssagen mod broder Galron Totårn af Absolatet har begrænset vores ordens funktion. Vi samler stadig bøger, men det som vi som munke skal gøre med denne samling er ikke den samme som før Galrons dom. Bibliotekerne i vore klostre er under kontrol nu, og Carnifexus og Vindraxis er de sande bibliotekarer. Vores opgave er nu at skjule viden, som vi finder relevant, fra de udvidende væsner i Vindraxis ordenen.
Dulaix:
– Vores pligt burde være et forbillede. Vores pligt skal arbejde for samfundet og mennesket. Det handler om vi elsker mennesket og Absolatet burde tage dette til sig. Vi er læger og vismænd i en verden af blod og kaos. Hold dig Dulaix og intet ondt vil komme til dig land og by.
Erasmus ordenen:
– Som orden er vi nød til at stå sammen i Andreasborg, som det ser ud nu er det vores mål at lave flere klostre som i Andreasborg, men Erasmus ordenens grund koncept bærer på at styre infrastrukturen omkring os, derfor skal vi finde en by der vil lade os gøre dette, eller at vi kan holde fast omkring klosterets koncept. Vi tager gerne imod alle der kommer til os, men hvis dennes boglige færdigheder mangler så får munken en oplæring i våben eller i vores osteproduktion. Det sidste er dog noget alle vore munke skal igennem.
Metafysiske problemstillinger. I perlemåne er der hundredvis af effekter og fænomener som ikke kan forklares af Kvadet. Mange anser dette som noget ugudeligt, men en kapelar af Mishra får tit samme betegnelse som koglere, men også medicin og urtekunst.
Vindraxis:
– Som orden må vi fastholde en streng agtpågivenhed overfor alle metafysiske elementer. En lægende urt kan også ofte anvendes som gift; på den anden side kan vi ikke byde Hendes børn, at de ikke må søge at læge deres sår. Derfor er en skarp kontrol med alle lægende urter en absolut nødvendighed – mange må vi ganske enkelt forbyde.
– Koglere og hekse spørgsmålet er selvsagt en uhellig og en tilbedelse af kræfterne som skabes af Sishra. Dette spørgsmål er det bedste argument for at Carnifexus aldrig skal fjernes fra Absolat ordenen.
Runxelion:
– Den viden der kommer af det metafysiske skal kontrolleres og forstås. Dette er Runxelion munkens hellige pligt, og vi antager at Absolatet er klar over dette. Men sandheden er at der en del mørke sider i Perlemåne, og vi har til opgave at sortere i dette. Man skal jo kende sin fjende, og derfor skal ingen viden reelt gå til spilde. Ydermere forstår vi myterne om old gamle og mystiske symboler, der på alle måder kan påvirke det rene, disse skrifter skal for alt i verdenen forsvinde, da deres ondskab er udenfor vores forståelse.
Dulaix: – Den mørke der gror i koglere er den største fare imod menneskets overlevelse. Vi skal afvise alle former for denne slags afgudsdyrkelse, og dæmonernes vilje skal forgå i Hendes lys. Men man skal vide hvad man fjerner, og Runxelion ordenen skal forstå at give os råd. Medicin og noget alkymi er godt for menneskeheden. Vi bruger det tit selv når vi hjælper mennesker, men som udgangspunkt skal man altid være meget skeptisk overfor sejdbryg og alkymi.
Erasmus ordenen:
– Dæmoniske harmoni og troldmænd. Begge begreber der skal forstås og bekæmpes. Man skal med en enorm respekt tro på alt, men stole på intet. Sejdbrug og medicin er remedier i kampen i mod ondskaben. Klingens mærke skal heales og giften skal kunne helbredes. De gamle druide-symboler er en historie i sig selv. Deres vigtighed og brugbarhed er en del af mennesket. Nogen mener at Erasmus blev oplært af druiderne i disse skrifter.
Mishras Ord og hvem der må tale det.
Vindraxis: – Vi som Absolatets udvalgte er dem som skal tale hendes ord. Hun har givet os Vindra og vi er Vindras disciple. Derfor skal vi hyrde og fortælle mennesket sandheden. Vi forstår Hendes ord, og vi forstår dets vigtighed. Hendes ord skal vise os vejen, og vi taler hendes ord.
Runxelion:
– Hendes ord skal ikke tales det skal læses og forstås. Hvis man har behov for at prædike det, er man selv i tvivl. Troen er en uforanderlig ting, og vi skal vide alt om denne. Der er ingen der kan tale Hendes ord, end ikke Hzekiel.
Dulaix:
– Vi skal fortælle om Hende, vi skal tolke Hende, men Mishra ord skal være til frit, og dem som mener de kan fortælle om Hendes virke og Hendes glæde skal gøre dette. Vi i Dulaix fortæller gerne om Hendes visdom og lys. Men vi vil ikke tvinge noget ind i hovedet på folk. De skal selv lære og få indsigt vi har. Broder Dulaix var den første der rejste fra Absolatet for at fortælle folket om Hendes visdom.
Erasmus ordenen:
– Hendes ord er Erasmus. Vi har forstået det, og Vindras falske profeti om Eramus svaghed skal ignoreres. Han var mennesket og han var stærk. Han lærte af Orzhov og Hzekiel, og han skabte menneskets forståelse. Det værk som Erasmus efterladte og det vi fandt, er det tætteste på sandheden. Og de ord han skriver der kan vi fortælle om Hendes ord ed sandfærdighed. Han skriver ”Hvis vi som mennesker skal forstå vores anerkendelse og erkendelse, skal vi som mennesker først forstå livet og sjælen som Boron trækker i. Det er min opgave at give Mishras ord videre til dig, Hendes ord er at livet skal passes og man skal passe dem omkring sig ligeledes.”
Kapelar
Kapelaren er en person der efter dennes egne ord er blevet udvalgt af Mishra (Walkra, Sishra eller Romill). Denne Person kan skabe mirakler eller forbandelse ud fra en livs filosofi som dikteres af en doktrin. Kapelarens forståelse af Mishras visdom er radikal anderledes fra en der ikke er blevet velsignet (eller forbandet) og derfor bliver konceptet meget svært for den etableret kirke.
Vindraxis:
– Efter broders Totårns endegyldige retssag omkring hans evner som Kapelar, er det vores klare opfattelse at mennesket ikke skal forstå den slags, man skal anse Kapelaren som en forfejlet skabning, der igennem en forbandelse bliver tildelt nogle evner som ingen kan forstå ikke engang dem selv. Man kan se deres vanvid tvinger dem ud hvor de ikke kan bunde. Vi skal hjælpe disse stakler, for der skal ikke herske tvivl om at det er Mishra der har givet disse en gave, men det er en gave som ingen burde have. Derfor er vores klare anbefaling at mennesket skal værnes i mod Kapelarens viden og gøren.
Runxelion:
– Broder Totårn skabte en præcedens som vi er nød til at følge, men når det er sagt er det helligste i vores historik den direkte kontakt ed Hendes væsen. En kontakt man for alt i verden skal kunne forstå. At smide antagelsen at Kapelar som udgangspunkt er sindssyge er forfejlet. Hvis man forstår mennesket og dens dyder forstår man også kapelarens virkelighed. Runxelion munken skal lære og forstå denne virkelighed og derfra hjælpe dem som bliver velsignet.
Dulaix:
– Mystikken omkring disse mennesker er utrolig kompleks. Vi har fra Dulaix ordenen side støttet Vindraxis ordenens anbefaling. Men når det er sagt forstår vi kapelarens brugbarhed, og dennes visdom skal arbejdes med. Måske visdommen vanvittig, men måske er dennes visdom sandheden. Spørgsmålet er så om man tør tage chancen. De få Dulaix munke der bliver velsignet med disse kræfter skal undergå en filosofi og en styrke prøve der langt fra er menneskelig. Det var dog velkendt at Broder Dulaix selv havde disse kræfter og forstod at bruge dem i ordenens ånd.
Erasmus ordenen:
– Man er ikke sand troende i Hendes Billede før man er kapelar. Erasmus gav os gaven og denne gave skal aldrig forgå. Man skal forstå alle doktriner, men aldrig vie fra Erasmus vej. Hans vej der viser mennesket fra den reneste side.
Andre kulturer (zahkansk, thornlandsk)
Når Absolatet skal tage stilling til lande der ikke tager udgangspunkt i Mishra troen, skal det siges at de har vidt forskellige tilgange til specielt Thornland og Zahkara. Thornland har efter deres frigørelse fra Kapris for over 700 år siden, haft en meget humanistisk og liberal tanke omkring mennesket. En tanke der bunder i viden og i en tilbedelse af Kongen (og dennes familie). Samfundets værdier kunne nemt forenes med Absolatets tanke. Samtidig er Zahkaras kultur lige så fjern fra Absolatets værdier som landet er geografisk.
Vindraxis:
– Man kan med nemhed forstå at den thornlandske hekse konge kan slavebinde deres befolkning med rigdom og velstand, men hvis man ridser i malingen så vil der vælte mider og rotter ud. Landet har en pagt med ugudelige kræfter, og den eneste der kan redde de stakkels menneskers liv er Vindraxis ordenens renhed. Et fuldstændigt overtag af Det Hvide Citadel er den eneste vej ud af mørket.
– Zahkara er en stor ørken. Der er kun ondskab og fortabte sjæle i det store sandede land. De tror på nogle skæbner der kan hjælpe dem, er ikke bare underligt, men også en dårlig efterligning af mange af de dyder som vore hellige skrifter prædiker. Når det er sagt baserer deres kultur på en barbarisk behandling af kvinder og deres misbrug af sejdbryg, koglere og alkymi gør alle Zahkanere til potentielle fjender af Absolatet.
Runxelion:
– Thornland er et land der har tabt dem selv til sig selv. Deres egen dekadente leve måde har kvalt deres eksistens. Det handler om at vi som orden skal fortælle om mørket i deres samfund, og Runxelion af Tornene. En modig orden der er udvalgt til at informere og hjælpe det thornlandske folk. Vi skal fortælle og tolke kongefamiliens love og skrifter. Vi kan hjælpe folket med Hendes visdom og vi kan samle ideer omkring et alternativ til Kongens magt. En dag vil kongen se Hendes storhed og vi skal hjælpe ham igennem mørket.
Dulaix:
– Dulaix har haft mange rejser igennem landbrugs området i Thornland. Og vi har set den slave handel og den ydmygende behandling af almindelige mennesker i mens de rige og kongens disciple kan høste vinen og brødet fra deres arbejde. Vi er et jaget folk, der ikke er ønsket af Kongens folk fordi vi formidler troen af Hende, og giver slaver og arbejdere håb. Vi har i flere landsbyer fået lov til at lave lægehuse, men det er kun i få tilfælde de kan bistå folket uden at de bliver slået ned på. Thornlandske folk er prisgivet uden Hendes lys, og vi er de eneste der kan hjælpe med at give dem dette lys.
– Zahkara er blevet til et land hvor Hendes lys kun ses hvis man kniber øjne sammen, mange af vores brødre har forsøgt at finde sandheden i ørkensandet, men Dulaix knogler hviler stadig uden mening. Dulaix drog til Zahkara og blev myrdet af troldmænd. Vi anbefaler at støtte Roskwavitter og deres arbejde i det nordlige Zahkara. Måske kan vi en dag rejse sammen derned og forstå Ørkenlandets sandheder.
Erasmus ordenen:
– Thornlands struktur og administrative funktioner er virkelig imponerende, men deres vantro tanke omkring Månen og kongen er meget uhyggelig. Det skal dog siges at Erasmus ordenen gerne vil ændre det faktum, men er ikke interesseret i at bruge resurser på det.
– Zahkaras ørken er et område der skal tæmmes og besejres. Troldmændene af Perlen skal myrdes og kaliffen skal afsige hans magt. Erasmus mener at et land der styres af troldmænd ikke kan være i Hendes interesse. Vi vil støtte Roskwavitter i deres færd i mod Huzuz.
Boron vs. Højbord
Igennem Ulvekvadet er der en beskrivelse af Boron, enten som person eller som et sted. Mange oversættelser giver antydning af at det har heddet noget andet før, men dens betydning er ufravigelig: Et sted dit livs lys står, og din sjæl vil vandre der ned efter din død og slukke det. Stedet er et sted hvor din fortabte sjæl vil vandre for alt evighed. Højbord derimod er meget lidt beskrevet som en konkret ting. Nogen steder fortælles der om et sted hvor din sjæl drager til hvis du får lov til dette af Mishra (nogen steder er det beskrevet som om Sishra også kan kalde sig til sig). Det er ligeledes beskrevet som et sted hvor man får sin vinger af Hendes lys, og derfra kan hjælpe de ret troende i livet de forlader. Flere steder er der passager der beskriver en form for selvophøjelse, og derfra så kan komme til dette højbord, hvor man kan nyde og tale med Mishra og Hendes udvalgte til evig tid, en antagelse af et evigt liv som man vil nyde og tro på.
Vindraxis:
– Troen på at Absolatet kan vise de sande en vej i mod frelse ved hendes side, er en af vores bedste værktøjer. Hvis man betaler sin Ulvemønt, holder sig fra kogleri og fra mørket Sishra kaster udover vores verden, så er det vores antagelse at du kommer til Højbord. Runxelion:
– Døden er et uundgåelig begreb, og vi som Runxelion munke anser os selv som sande troende i den henseende at kunne guide og rådgive mennesket før døden indtræffer. Før man bliver sendt til Borons rige, kan man finde en ro, en ro som kun vi som Runxelion munke ved hvordan du finder. Broder Runxelion lavede i sin døende time en aftale vogteren af Boron, og han fortælle ham hvordan man fik Mishra til at se på dig og lade dig komme til højbords. Runxelion nedskrev denne beretning som noget af det sidste og derpå ved vi hvordan Mishra ser dig ved Borons porte, og derfra lader dig komme til Højbord. Dette er vore hellige pligt.
Dulaix:
– Alle mennesker kommer til Hende efter livet ender, men kun dem som har valgt den rette vej i Hendes lys kan holde ud at blive der. Hvis man vælger at forlade Hendes nåde i efterlivet, skal vandre til evig tid i Borons evige hule. Derfor vil vi lade folket bestemme deres egen vej, men vi fortæller også om de konsekvenser der kan være.
Erasmus ordenen:
– Erasmus benægter at man kan blive taget til højbords, men man kan selv drage der til hvis man forstår verdenen og har nok indsigt. Derfra kan man kræve en plads ved siden af Hende til evig tid, og hjælpe Hende imod Sishra. Efter din død skal du kræve din plads, en plads en sand troende ikke kan undgå at få. Natur kræfter grænsen imellem ondskab og tilfældigt. Hele forståelsen af ondskab i naturen, eller blot tilfældige handlinger af dyr, naturkræfter eller overfald af røvere. Hvor skal man sende ens frustration hen, og hvorfor skal vi som mennesker være underlagt disse kræfter. Er det Mishras udfordring eller er det Sishras måde at tvinge os i knæ.
Vindraxis:
– Hvis man beder, giver ulvemønt og ærer Hende vil Mishra redde dig. Fra Syndens bog er denne passage taget: ”Jeg talte med Salinas sjæl, hun fortæller mig at hun altid har æret og elsket Hende, men da flodbølgen kom til Hendes landsby druknede hun alligevel. Så fortæller hun at først kommer der en gammel soldat der vil tage ham med på hans hest inden bølgen rammer byen, men hun takkede nej med ordene; ”Jeg beder og Mishra vil redde mit liv.” senere sidder hun op på taget af sit hus, der kommer en bonde fordi i en robåd, han råber at han kan tage hende med, men igen takker Salina nej med ordene Jeg beder og Mishra vil redde mit liv”. Taget på hendes hus styrter sammen, og hun forsøger at redde sig selv, er der en kogekone der kaster et tov ud til hende, men igen takker hun nej med ordene: ”Jeg beder og Mishra redder mig.”. Bagefter spurgte jeg Salina kunne det være at de tre som forsøgte at hjælpe dig var Hendes lys og dine bønner var blevet hørt?” Med Vindras ord mener vi at Hun giver liv og Hun tager dette, men hvis du er sand og troende så vil Hun altid give dig muligheden for at leve. Ondskaben i mennesket er det som Sishra har givet dem, og hvis en røver tager et liv fra troende er denne røver Sishras avl. Vi har vundet krigen i mod Sishra men hun er ikke besejret endnu.
Runxelion:
– Natur elementerne er styret af en kraft ved navn Walkra, denne kraft hader Mishra og mennesket, og derfor skal dens tilbedere fjernes med magt.
Dulaix:
– Naturen har intet med guddomme at gøre. Vi som mennesker skal forstå og nyde naturen. Sagn om druider fra fordoms tid der var i en symbiose med naturen er en smuk tanke, men det er nok en hedensk ide. Naturens elementer kan ikke tæmmes, men de kan bruges. Det er sørgeligt når mennesker dør af disse kræfter. Det er nu vores opgave at redde menneskers liv fra store katastrofe. Erasmus ordenen:
– Naturen er ikke noget vi kan tage stilling til. Naturen er i ofte sammenlignet med både Walkra og dæmoner, men som udgangspunkt kan vi ikke bruge nogen af teserne til noget.
Ceremonier og hellige dage.
Mishra religionen har en række helligedage og ceremonier. De alle har i en eller forstand udgangspunkt i Kvadet. Dog er der en række forskellige tolkninger af diverse hellige dage og deres betydning. Udover det har Erasmus ordenen en Hellig dag ved navn Erasmus dag, hvor man hylder hans liv og hans visdom. (datoen er 3/9).
Vindraxis:
– Daglige ritualer og hellige dage er en del af Absolat ordenens styrke. Man skal som troende og som munk følge disse praksisser. Der er ingen tvivl om at alle dage og ceremonier er vigtige og vi skal for alt i verdenen holde på disse dydigheder. Vi har forståelse for at arbejdsmanden ikke kan komme til at følge alle dagens ritualer, men i det mindste skal de ugentlige og selvfølgelig de årlige ritualer følges. Som bod for at man ikke bruger tid på dagens ritualer skal der komme ekstra Ulvemønt til kirken.
Runxelion:
– Vi som orden bifalder alle helligedage, men at tvinge almindelige mennesker i at bede lave ritualer hver eneste uge og dag sløver samfundets struktur. Vi mener dog at Ulvens Dag skal være en fest for alle troende ikke flot dem er medlemmer af Absolat ordenen. Det kan være en unik cahnce for at hylde som har skabt verdenen og os som mennesker.
Dulaix:
– Onsdag er høstfest. Det er dagen hvor vi som Dulaix munke kan gøre mest for folket. Vi kan fortælle om Hende og hjælpe med skavanker. Det er den dag hvor vi som Dulaix munke er mest levende